Trine Hemmer-Hansen

Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Når dysleksi kan være svær at spore…

Til skole/hjem-samtalen i november måned insisterede én af mine 9.klasses elever på at blive testet for ordblindhed. Både forældre og os lærere bakkede selvfølgelig op, men troede ikke der var noget om snakken. Testen gav eleven klar besked: ”Du er ordblind”!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Pixabay/google.com

Det er sjældent, jeg oplever, at det er elever selv, som beder om at blive testet. Angsten for både resultatet og fremtidsperspektivet kan afholde flere familier fra at ønske en test, så pga. den pludselige ivrighed i denne situation fik jeg hurtigt sendt min elev videre til skolens læsevejleder.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Da testen kom retur, var der ingen tvivl – her er at gøre med en elev, som hurtigst muligt skal have den hjælp og de hjælpemidler, folk med dysleksi er berettiget til.

Følelserne omkring dysleksi

Tilbage står jeg som lærer med en lidt mærkelig fornemmelse i kroppen. Hvordan kan jeg ikke have opdaget det? Når jeg kigger tilbage på de sidste tre års dansk med test og afleveringer er der ikke noget, der umiddelbart indikerer en bekymring. Eleven ligger ikke i top i forhold til karakterer, men det kan alle elever jo ikke gøre.

Med den tid vi lever i, så er der mange hjælpemidler, så eleverne kan selvrette sine fejl inden aflevering. Samtidig får jeg som lærer flere og flere opgaver at se til, så det totale og forfinede overblik er vanskeligt at opnå.

På mødet mellem skole og hjem kort efter testens resultat var både forældre, læsevejleder og jeg som lærer overrasket over det endelige udfald. Min elev sad med splittede følelser. Hvilke konsekvenser vil det få for kommende ungdomsuddannelse og fremtiden generelt? Alligevel var der også en lettelse at spore, i forhold til den hjælp der nu kan iværksættes.

Hjælpemidlerne har rykket min elev

Min elev har været flittig lige siden og ikke mindst accepteret det at have dysleksi. De hjælpende redskaber bliver brugt dagligt, og resultaterne forbedres uge for uge. Tænk sig at brugen af app-writer og ekstra ønskede test hver uge har rykket min elev op fra 02/4 til 7/10 i retskrivning på blot tre måneder.

Burde vi ikke teste flere elever, så situationer som denne ikke opstår igen? Eller er vi ved at presse tidscitronen så meget, at vi må acceptere at dette scenarie muligvis kan ske igen?

Powered by Labrador CMS