Lejrskole: Klasseopdelt eller hele årgangen afsted sammen?

På vores skole har jeg prøvet begge dele. Både at en hel årgang var sammen på lejrtur og at klasserne er afsted klassevis. 

Når hele årgangen er af sted sammen, dyrker vi årgangens fællesskab. Vi har mulighed for at danne grupper på tværs af klasserne, hvilket kan være til stor gavn for elever, som kan mangle gode relationer i egen klasse. De gange, hvor vi har været afsted en hel årgang, kan det mærkes positivt efterfølgende i den normale hverdag på skolen. Både i de fag hvor årgangen er blandet på tværs af klasserne (tysk/fransk og idræt), men også i fordybelsesugerne og i pauserne.

Når den enkelte klasse tager af sted alene, er der rig mulighed for eleverne at dyrke den helt nære relation, da eleverne ikke skal forholde sig til mange elever på en gang. Som lærerteam har vi en større chance for at lære vores elever endnu bedre at kende, og samtidig er vi afsted med en mindre flok elever, som vi kender godt. Dette kan give os lærere en større tryghed i at påtage os det ansvar, det nu engang kræver, at have 25 elever med på lejr i tre dage.

Bedst for flertallet

Jeg synes, at begge scenarier kan noget. Vi kan både få eleverne til at åbne bredere op mod andre klasser, mens vi også kan styrke det nære klassefællesskab. Vi er nødt til at vurdere den enkelte klasse ud fra dens umiddelbare behov. Elevens stemme kan og bør inddrages til en vis grad, men det er lærerteamet, der tager den professionelle beslutning om fælles årgangstur eller klassetur.

Begge ture har kvalitet at hente i sammenhængende, men opmærksomheden skal være rettet mod, hvad der er bedst for flertallet i den pågældende gruppe. For en lejrtur kan være sårbar - selv for elever i de ældre klasser. Det er vigtigt, at eleven fra start kan være tryg ved arrangementet, og derfor skal der vurderes nøje og indhentes en del data, inden vi kan træffe et kvalificeret valg.