Lærer om fravær: Læring foregår ikke kun i skolen

I alle mine aktive år som lærer har jeg især været nysgerrig omkring, hvordan jeg bedst kan motivere mine elever til at lære. Alt lige fra en korrekt kommatering til at udvise empati for ens klassekammerater. 

Ordet læring rummer mange forskellige perspektiver, og det spænder bredt. Derfor er det vigtigt, at jeg som lærer går på opdagelse i, hvordan jeg motiverer mine elever til at lære.

Læring foregår i mange arenaer 

Læring foregår i mange sammenhænge, og det er ikke kun skolen, der er garant for dette. I den seneste tid har der været indlæg omkring udfordringerne ved det høje fravær i folkeskolen og skriverier, der går i modsatte retning, hvor udtryk som kvalitetsfravær nævnes.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til fravær. Jeg noterer mig blot det faktum, at der også sker læring uden for skoleregi. 

En ferie til Spanien på en uge, kan resultere i, at et barn kommer tilbage og har lært at svømme. Pludselig er svømning i skolen ikke længere en pine. Måske er eleven røget en side eller to bagud i matematik (hvilket jo kan laves på en ferie), men han/hun er stærkt opkvalificeret i en idrætsfaglig sammenhæng.

Dannelse og uddannelse

Når eleven er væk fra skolen, kan de personlige kompetencer, som vi jo også er forpligtet på at udvikle i folkeskolen, godt få et boost. Uanset om barnet står på ski, er på ferie i Rom eller bare er på gården med farmor og farfar. 

Folkeskolen handler om at danne og uddanne elever mod en fremtid, hvor de gør nytte i samfundet. Hvor de unge mennesker finder en plads, de trives med, og som andre kan have gavn af.

Den autodidakte kok og iværksætter Claus Meyer sagde engang, at den enkelte skal finde en vej, hvor det man gør, giver noget til verden. 

Om det så er at passe børn, køre affald, være betjent eller have sin egen butik, så finder eleven også den vej ved at lede uden for skolens matrikel. 

Plads til åndehullerne

Jeg er ikke tilhænger af, at en familie fast planlægger to ugers ferie i januar hvert år. Jeg mener dog godt, at det kan forsvares at tage fri fra skole i skoletiden engang imellem. Der er så meget, eleverne også kan lære i de år, de går i skole, som ligger uden for murene.

I en tid hvor vi arbejder mere, skoledagene er blevet længere, og elektronik trækker os lidt fra hinanden, så er det måske vigtigt at give plads til de her åndehuller, som familier finder i skoleåret. 

Livet er så foranderligt som barn, og der kan også være brug for breaks midt i al den personlige udvikling - også selvom der kun er 200 skoledage om året. Børnene bliver ikke nødvendigvis mere inspireret til at gå i skole, hvis tiden sættes op. 

Jeg tror heller ikke, at de længere skoledage, som reformen gav, har gjort vores børn dygtigere. Nu vælger de klub, SFO og fritidsaktiviteter fra, fordi de er udkørte.

I min optik er der plads til ferie uden for skoletid med måde. 

Jeg synes altid, jeg får elever tilbage fra ferie med et andet lys i øjnene. De har været et andet sted. 

Et andet sted end her - og det er også okay.