Ferietid: Når normer og værdier bliver sat på prøve

Foto: Flickr.com

Jeg er netop hjemvendt fra ferie i Sydspanien. Vi har befundet os på et sted, hvor rigtig mange mennesker skal finde ud af at interagere med hinanden på tværs af køn, nationalitet og alder. Når man befinder sig tæt sammen, opstår der rum, hvor kun uudtalte regler gælder, og her kører vi sjældent i samme side af vejen.

Der, hvor jeg oplever at blive mest udfordret, er i mødet mellem andres og mine egne børn. For hvor er det svært at italesætte og iværksætte begreber som empati, tolerance og hensyntagen hos ens egne stiklinger, når vi som familie gang på gang oplever det stik modsatte fra andre.

På det ressort, vi befandt os på, var der nok 85 % danskere. Så jeg kan ikke engang bruge undskyldningen med, at vi har med en anden kultur at gøre.

Mit temperament bliver sat noget på prøve, når jeg f.eks. oplever børn gang på gang snyde foran i køen til diverse aktiviteter. Specielt når min datter pænt kigger op på mig, mens hun fremstammer: ”Mor, han gik bare lige ind i køen”. 

Forældrene skal på banen

Dagligt arbejder lærerne med vigtige begreber, men hvor er det vigtigt, at forældrene også melder sig på banen og bakker op. Når vi befinder os i en børnepool, og flere større børn vælter rundt og skaber mini tsunamier overalt, så er jeg ret sikker på, at forældrene ikke er til stede. De kan også ske at ligge begravet i solcreme og med høretelefoner på, mens de lige ”slipper virkeligheden” en stund.

Det, en del forældre ikke helt har fanget, er, at børn skal opdrages på gulvet. Dvs. at vi er med og guider i mange sociale sfærer, indtil det kan mærkes, at barnet selv kan betræde en arena uden at konflikte med andres ve og vel.

Flere forældre har tydeligvis det syn på deres ungers ferie, at ”de sikkert hygger sig”, når de ikke lige hører fra dem. Samtidig er flere forældre også overbeviste om, at deres børn ”fint kan lege selv”, men det kan de færreste.

En fælles forståelse

Det her er ikke et oplæg til total overvågning af børn samt klisterpædagogik, hvor forældre ikke kan slippe sit barn. Det handler udelukkende om at danne de små til at indgå i en ramme, hvor alle er lidt på udebane. Hvordan er jeg overfor fremmede mennesker? Hvordan tager jeg hensyn? Hvordan får vi alle sammen en god oplevelse?

Ærligt – ind imellem er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg danner mit barn hensigtsmæssigt. For hvordan går det lige dem, der godt kan finde ud af at stå i kø? 

De bliver snydt gang på gang!