Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Afgangsprøven: Når karakter og følelser blandes sammen

Lærerjobbet består af så meget mere end ’blot’ at undervise elever. Gennem samtaler, lejrture, personlige snakke og møder kommer vi meget tæt på mange af vores elever, som ikke kan undgå at komme ind under huden på os. Disse følelser kan være svære at abstrahere fra til afgangsprøverne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Shane Global/Flickr.com

Fjorten år i træk har jeg enten selv haft mine egne elever op til afgangsprøver eller været ude som censor. Der er tydeligvis følelser på spil for mange lærere.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Jeg har flere gange prøvet som censor, at en lærer har ønsket at hæve visse elevers karakter op pga. emotionelle årsager.

”Hende her har haft det svært”.

”Han har virkelig arbejdet hårdt med det her oplæg”.

”Han skal bruge et firetal for at få sit gennemsnit på 02”.

Selvom jeg på mange måder kan føle sympati med en udfordret elev og ind imellem kan mærke lærerens brændende ønsker, så må vi forblive professionelle i disse situationer. Jeg skal bedømme elevens kunnen på de 25 minutter til afgangsprøven i dansk – og det kan i nogle situationer være ret urimeligt.

Følelserne i spil

Jeg har dog før som censor også oplevet det modsatte omkring det med følelserne. Et par gange er det blevet til en oplevelse i den kategori, hvor læreren for klassen ønskede at trække nedad. Et pres fra eksempelvis udfordrede elever resulterede i en form for personlig vendetta ved det grønne bord. De negative følelser kan opstå, når vi ikke føler, at vores indsats bliver anerkendt og respekteret af brugerne – eleverne – og så står jeg som lærer med et giftigt trumfkort i ærmet i juni.

Vores følelser er ikke forbudte. De er naturlige – og uden dem var vi ganske sikkert elendige undervisere. Det emotionelle spektrum i et klasserum kan tage os så mange steder hen – højt som lavt.

Jeg er dog tilhænger af den følende og følsomme underviser, der tør stille sig i orkanen af individuelle energier. Det nytter ikke at lukke af for følelser som lærer. Det er det, der gør os stærke som autentiske undervisere.

Vi skal blot kunne tøjle os selv, når vi når til de afgørende 25 minutter ved prøven.