Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Når de ordblinde elever støtter hinanden

På vores skole samarbejder de ordblinde elever med hinanden. Eleverne bliver sat sammen to og to og bliver et ”it-makkerpar”. Her hjælper de ældre elever de yngre med alt fra tekniske computer-fif til generelle gode råd fremover i et liv med dysleksi.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Amanda P./Flickr.com

Der kan forekomme mange følelser og spørgsmål, når en elev bliver testet ordblind:

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

”Hvad vil de andre i klassen tænke om mig?”

”Hvilke konsekvenser får det mon for mig fremover?”

 ”Er det ok at være ked af det engang i mellem, når jeg ikke kan det samme som de andre i klassen?”

Hvor er jeg imponeret over de elever, jeg har i mine klasser, som hver dag kæmper med dysleksi. De er udfordrede i stort set hvert eneste fag, da der tit arbejdes med enten at læse eller skrive.

Heldigvis er de godt klædt på. Klædt på af vores dygtige læsevejledere, som uge efter uge bruger timer på at sætte sig ind i nye tiltag, som kan lette de ordblindes hverdag. Klædt på af tidligere elever – de såkaldte ”it-makkere”, som har været der for dem, lige fra den dag de blev testet ordblinde. Jeg er sikker på, at det er en rigtig god investering fra skolens side. Én gang om måneden mødes ”makkerparret” og snakker sammen, om det der kan drille både rent teknisk men også mentalt ved det at have dysleksi. Makkerparrene er ofte bestående af en elev fra de ældste klasser og en fra de nedre klasser.

Computerens vigtige rolle

I sidste uge skulle 9. klasseeleverne sige ’farvel’ til deres it-makker, da deres undervisning skærpes mod kommende afgangsprøver.

Seancen endte som et slags café-møde, hvor gode råd skulle gives videre til de lidt yngre og knap så dyslektisk erfarne elever. Ét af de vigtigste råd lød på at bruge computeren HELE tiden. Ikke bare ofte eller engang i mellem, men hver eneste time og ved hver eneste opgave.

Computeren er de ordblindes nivelleringsredskab, så de kan fungere på lige fod med alle de andre i klassen. Med de hjælpemidler, der findes i dag, er mine elever så godt klædt på, at de rammer samme niveau som mine andre elever.

”It-makker” er et af de tiltag, som kan laves på skolerne. Det hele handler nemlig ikke kun om smarte apps og nymoderne teknik. Det handler i høj grad også om de følelser, eleverne går rundt med. Dem kan de få sat i spil med tiltaget ”it-makkere”, da de her bliver parret med elever, der kæmper nøjagtigt med det samme, som de selv står med.