Blog

Når sprogbarrieren vanskeliggør den daglige kommunikation

Til de planlagte møder så som forældremøder eller skole/hjem-samtaler har vi altid tolk med, hvis vi i vores klasse har forældre, der har dette behov. Til gengæld bliver kommunikationen udfordret begge veje i det daglige, når man som forælder ikke har adgang til tolk til f.eks. små beskeder om sygdom, fravær eller skoledage ud af huset.

Publiceret Senest opdateret

I vores kommune er Aula lærernes kommunikationsværkstøj i forhold til forældrene. Det er her, forældrene kan komme i kontakt med os og omvendt. Det kan sagtens være, at beskeden kræver et opkald fra skolen til forældrene, men den første kommunikation starter som regel med en besked på Aula.

Jeg oplever, at kommunikationen ind imellem vanskeliggøres, hvis familien har sproglige udfordringer. Hvis ikke dansk beherskes bare en smule, eller hvis engelsk heller ikke rigtig er til stede, så er vi som lærere sammen med forældrene hæmmede i vores samarbejde. Udfordringen går begge veje, for de fleste forældre ønsker heldigvis at følge med i deres børns hverdag.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Men tolken er ikke til rådighed i døgndrift, og derfor bliver blandt andet det at forklare værktøjet Aula en umulighed.

Kommunikationen går tabt

I forhold til sygemeldinger, afbud, for sent fremmøde, lægetid, tandlæge osv. kan kommunikationen sagtens indlæres i form af små kommandoer med eksempelvis elevnavnet og så ordet “syg”. Men de længere formuleringer om klassetrivsel, indhold til forældremøde, kommende indholdsområder i det faglige felt osv. smutter nemt, når vi kommunikerer lidt mere omfangsrigt den anden vej.

Jeg er egentlig ærgerlig over, at vi i fællesskab ikke altid får løftet opgaven mere optimalt, men selvom sprogbarrieren kan være udfordrende nok, ligger der også jævnligt en anden hindring gemt.

Alternative kommunikationsformer

Mobiltelefonen bliver ofte præsenteret for os som familiernes eneste redskab, og da vi ikke har arbejdsmobiler, gør det situationen lidt vanskelig. Jeg har ikke lyst til at give mit privatnummer til nogle af klasserne, da jeg ville kunne kontaktes altid efter arbejde på en ret direkte linje. Her er Aula god, da jeg kan tjekke den, når tiden er til det.

Lige nu har vi efter et par erfaringer ramt et leje i forhold til flere, hvor vi kommunikerer gennem en familierådgiver, som er god til at få kontakt. Kommunikationsvejen er dog bøvlet, og begge parter lider en anelse under for meget logistik i udvekslingen af beskederne.

Jeg er forsat søgende i min jagt på bedre forhold for både forældre og os lærere. Jeg tror på, at begge vil kommunikationen, men for mange omveje kan desværre også sætte en stopper for en jævnlig kontakt – og det må helst ikke ske.

Powered by Labrador CMS