Hvornår skal eleven med til skole-hjem-samtalen?

Som udskolingslærer er det altid en selvfølge, at eleverne er med til skole-hjem-samtalen, men jeg oplever, at det er meget forskelligt fra lærer til lærer. Hvornår er det passende at invitere en elev med til samtalen, og er det en ledelsesbeslutning eller individuelt lagt ud til de enkelte teams?

På vores skole er det op til det enkelte lærerteam, hvornår de tænker, at eleverne skal sidde med ved bordet. Der er ikke nogen retningslinje, og derfor kan forældrene opleve, at der er stor forskel på, hvornår de enkelte elever bliver inviteret med.

Men hvornår mener lærerne, at eleverne er klar til at sidde med og snakke om deres skolegang? Det har jeg spurgt 15 af mine lærerkollegaer fra forskellige steder i landet om:

• Enkelte praktiserer at have barnet med allerede i 1. klasse. De mener, at det er vigtigt, at barnet kan sætte ord på det at være startet i 1. klasse.

• Størstedelen tager barnet med i 3. klasse. Her mener de, at barnet er gammel nok til selv at reflektere over det at gå i skole – og især til at få ros af klasselærerne og pædagogen.

• Enkelte venter til 4. klasse, da de mener, at samtalerne om barnet bliver på et andet niveau, når barnet ikke er tilstede.

Formen på samtalen er vigtig

Jeg tænker, at det er individuelt, hvornår man inviterer eleven med til samtalen. Min egen holdning lægger sig i nærheden af tredje klasse, hvor eleverne ofte godt kan komme med fornuftigt input. Jeg kan også sagtens følge argumenterne for, at eleven kan inviteres med tidligere, men så skal der måske skæres lidt, så lærerne også har måske halvdelen af tiden uden eleven.

Jeg tror på, at de yngste elever vil vokse af at blive taget med i snakken tidligt. Formen skal bare være rigtig.

Hvornår plejer I at invitere eleven med til skole-hjem-samtale?