Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Coronas mange agendaer
Udadtil forsøger vi som skole at opretholde en så normal hverdag som mulig. Men tingene er bare ikke som de plejer, og det giver frustration, at vi stadig holder fast i traditioner, som alligevel ikke kan udføres, som de plejer.
Foto: pixabay.com
Fire gange om året afholder vi fordybelsesuger på vores skole. Her har eleverne ikke deres almindelige skema eller nødvendigvis deres faste klasselærere. Ugerne (i udskolingen) har blandt andet fokus på kultur, sprog eller naturfag. Her plejer der at være rig mulighed for at tage på ture og differentiere eleverne imellem, fordi alle på årgangen har samme indhold hele ugen.
Dette plejer bestemt at være nogle gode, lærerige og anderledes uger, hvor klasserne har mulighed for at styrke fællesskabet på hele årgangen. Det er nemlig ét af målene med vores fordybelsesuger.
Desværre kan ugerne jo ikke foregå, som de plejer lige pt. Vi kan ikke ’bare’ tage på virksomhedsbesøg eller tage ind til byen og f.eks. gå på opdagelse i byens historie, og vi kan ikke ’bare’ være opdelt på kryds og tværs af årgangen.
Skal ugerne bevares?
Men giver det så mening at afholde ugerne alligevel? Vi har luftet tankerne med vores ledelse på vores skole. Er det bedre at lave almindelig undervisning med helt almindeligt skema, nu hvor alting alligevel slet ikke kan blive, som det plejer.
Vi fastholder ugerne på min skole, selvom det er tydeligt, at det giver frustrationer blandt nogle af mine kollegaer. Det kan nemlig godt føles som at gøre noget halvt, når vi nu ved, hvilke fede uger vi plejer at kunne præsentere for vores elever.
Om det giver mening, kan jeg bedre svare på om en uges tid, for så har vi afholdt den første fordybelsesuge fyldt med diverse Corona-restriktioner.
Myndighedernes krav skal overholdes
Corona-tiden har sat en skarp agenda i samfundet, og dermed inkluderes skolerne også. Jeg kan godt følge tanken om at bryde op og lave nyt – at fastholde de anderledes uger. For variationens skyld! For den er vigtig netop i denne ensformige og ikke-sociale tid.
Samtidig føler jeg lidt, at agendaen er, som den er. Corona har lagt sin hånd på os, og vi må acceptere, at vi ikke kan det, vi plejer.
Frustrationer eller ej – så må fornuften råde! Vi kan ikke tilsidesætte myndighedernes krav, og derfor bliver det svært at fastholde en anderledes uge, hvor netop opdeling er et stort aktiv.
Hvorvidt ugerne så stadig skal afholdes på de enkelte skoler, er en diskussion værd. For hvordan værdilader man en anderledes uge, som pludselig ikke er så anderledes?