Klasselærerfunktionen: Elevopdelt eller bred kontakt?

Foto: Harri Webb/Flickr.com

Ca. 85 procent af vores klasseteams består af en mandelig matematiklærer og en kvindelig dansklærer. Om det har den store betydning ved jeg ikke, men faktum står dog ret klart for mig. Forældrekontakten hos os har en skævvridning i forhold til, hvem der bliver taget mest kontakt til. Som dansklærer oplever jeg flere gange om ugen, at henvendelser om alle mulige problemstillinger kun bliver skrevet til mig – på trods af, at vi mange gange har problematiseret det overfor forældrene og bedt dem om at sætte os begge to på mailen.

Skævvridningens mange spørgsmål

Så hvordan håndterer jeg skævvridningen? Skal jeg blive ved med at gøre forældre opmærksom på det faktum, at vi er to lærere, der kan kontaktes? Skal jeg sende beskeden videre ind imellem – og lade min kollega tage over?

Den er faktisk lidt svær. Det er blot en anelse demoraliserende gang på gang at være den, der ender med forældrekontakten ved konflikter, spørgsmål, sparring, undren, oplysninger osv. fra forældregruppen.

Jeg har ikke lyst til at gøre mit arbejde dårligere eller slække på min service til forældrene, for det er noget, jeg sætter en ære i. Men netop min pligtopfyldenhed og engagement rammer mig som en boomerang, når vi nu deler klasselærerfunktionen.

Opdeling i kontaktelever?

En af de overvejelser, vi har gjort os, er, at vi deler klassen i kontaktelever. Det vil skabe en større fairness omkring arbejdsbyrden – men til gengæld vil det have en stor konsekvens vedrørende den generelle kontaktflade mellem lærer og forældre i klassen. Der er pludselig forældre, jeg så aldrig er i kontakt med mere.

Dette er i min bog et redskab, der kun bør trækkes frem, hvis fordelingen i arbejdsbyrden er meget urimelig.

En god og sund fordeling opstår måske ikke altid ud af det blå. Jeg tror, man skal være meget tydelig og enormt opfølgende i starten af et nyt teamsamarbejde, hvis man vil have gode vaner indført vedr. forældrekontakt.

At dele gruppen op i kontaktelever er i min optik et redskab, der tages i brug, hvis skaden allerede er sket.

Derfor bevæger jeg mig på en knivsæg i denne sag, for jeg vil så gerne bevare min brede kontakt til forældrene. Det giver også en relationel fordel i fordel til at håndtere ALLE elever i klassen.

Samtidig finder jeg opdelingen fristende, da den vil tage et målbart pres væk fra mine skuldre – men koste på elev/forældrekontakten.

Resten af året samt opstarten på næste vil vise, om jeg finder en gylden middelvej – for det er oprigtigt det, jeg ønsker.