Fordybelsesuger – forrygende eller frygtet?

På vores skole er udskolingens fordybelsesuger ofte forbundet med tilknytning til ét eller flere fag. En uge kan f.eks. være sproguge, kulturfagsuge, naturfagsuge eller noget helt fjerde. 

Tanken og målet med ugerne er, at eleverne og lærerne får tid til at fordybe sig i enkelte fag og hvis muligt at tage årgangen med på en tur til et relevant sted ift. ugens tema/fag.

Forberedelsen til fordybelsesugerne er anderledes krævende for lærerne. Der er langt mere koordinationsarbejde, og det tager tid. 

Tid som kan være svær at finde i en hverdag mellem lærernes individuelle skemaer. For ud over selve forberedelsen til ugens indhold er en grundig forberedelse af eleverne også nødvendig. Det er meget individuelt, hvordan eleverne har det med en anderledes hverdag.

Nye rammer skal præciseres for eleverne

Som lærer oplever jeg flere og flere elever, der har brug for tydelige beskrivelser og forberedelse til vores anderledes uger. Disse elever kæmper ofte allerede hårdt for blot at møde op til lange skoledage. Dage hvor de pædagogiske og didaktiske tiltag skifter for hver time, når en ny lærer træder ind i lokalet.

Derfor kan disse anderledes uger for visse elever allerede være frygtet lang tid før, selve ugen indtræffer. Forberedelsen og italesættelsen af ugen kan være helt afgørende for, om eleverne overhovedet møder op. 

Enkelte elever har brug for en yderligere forberedelse, hvor forældre også bliver involveret med mere end ‘blot’ et ugebrev hjem om ugens forløb.

De særlige aftaler kan i sidste ende også blive en hæmsko, for hvis en elev eksempelvis er i reduceret skema, kan det være vanskeligt at møde ind til en dag, hvor processen er startet op fra morgenstunden.

Dagligdagens rutiner kan være et fundament for nogle, og nåSr det smuldrer, slår det revner i hele bygningen. Derfor skal de særlige aftaler tænkes godt igennem omkring disse uger. Hvor giver det mening med deltagelse og i hvilken sammenhæng i forhold til både underviser samt elevgruppe.

Færre lærerskift og mere tid til fordybelse

Omvendt møder jeg også flere elever, som nyder uger som disse. Her er der nemlig mere ‘luft’ og ikke så mange skift mellem de enkelte fag. Det kan her være en fordel, hvor det for andre er et mareridt med de lidt løsere rammer.

Jeg har personligt ofte oplevet, at det kan være elever, som har svært ved de lange skoledage, der blomstrer i disse uger. Flere elsker den mere fordybende og undersøgende tilgang til undervisning samt den ofte mere alternative form. Gruppearbejde og ansvar for egen tid kan være frisættende og skabe et drive hos den enkelte og grupper, vi ikke så ofte ser i dagligdagen.

Med fordybelsesugen rammer vi ikke plet i forhold til alle eleverne. Nogle har meget svært ved de mere løse rammer, mens vi samtidig også har elever, som i den grad nyder godt af de dage, hvor en del af undervisningen ikke udelukkende foregår i det normale klasselokale.

Vi forsøger at imødekomme alle elevernes behov, men det er en udfordring at få enderne til at mødes alle steder. 

Derfor er forberedelsen vi lærere imellem men også forberedelsen af eleverne så vigtig. Den tid, vi bruger på det, kan nemlig bidrage til, at flere kan se sig selv i en uge, hvor ikke alt kører normalt. At få italesat strukturerne og sammenhængene er altafgørende, og det kan stå og falde med et tilvalg eller fravalg fra en elev.