Hvornår skal eleven inviteres med til skole-hjem-samtalen?

I sidste uge talte jeg med to kollegaer om at vores søn, som går i 4. klasse, skulle med til skole-hjem-samtalen for første gang. De er begge to indskolingslærere, og jeg spurgte ind til, hvornår de inviterer deres elever med til samtalerne. Svarene var forskellige på trods af, at de er lærere på samme skole. 

På baggrund af dette fik jeg lyst til at skrive rundt til venner og bekendte, som også er lærere rundt på forskellige skoler i landet. Her er et udpluk af deres svar og begrundelser for, hvorfor de prioriterer, som de gør. 

• På vores skole er det op til det enkelte team, hvornår vi inviterer børnene med. Min kollegaer og jeg har gode erfaringer med, at eleven er med fra 3. klasse. Her synes vi, at eleven er selvstændig nok til at svare på spørgsmål fra os, så samtalen ikke går hen over hovedet på hovedpersonen selv.

• Jeg har altid haft eleven med allerede fra 1. klasse (altså det allerførste år, hvor jeg bliver klasselærer for klassen). Jeg synes, det er rart at møde eleverne sammen med deres forældre. For i de første par år sætter vi mest fokus på det sociale, og hvordan eleven trives i klassen, og der er det rart, at eleven selv kan sætte ord på det.

• I mine teams har vi altid valgt at vente til i hvert fald 4. klasse. Vi synes, at det har været rart at have forældrene alene de første par år, så vi lærer dem godt at kende. På den måde får vi også en forståelse af elevens baggrund derhjemme. Det, synes vi, er meget værdifuldt for at forstå barnets handlinger i skolen. 

• På vores skole blev det efterspurgt fra bestyrelsens side, at vi gjorde det ens på skolen. Derfor havde vi emnet på dagsorden til en pædagogisk aften. Her blev det besluttet, at eleverne er med fra 3. klasse og frem. Det er egentlig rart, at det nu ligger fast, så vi ikke skal diskutere det, hver gang vi skifter teammakker. 

Til min egen søns skole-hjem-samtale var det tydeligt, at lærerne havde vurderet rigtigt i forhold til ham. Han havde en god oplevelse, og hans refleksionsniveau i forhold til spørgsmålene fra de voksne spillede fint ind i samtalen.

Der er mange argumenter for og imod særlige klassetrin i folkeskolen, hvad dette angår. Jeg tror, det er vigtigt, at beslutningen ligger hos lærerteamet og ikke centralt. Lærerne kan have mange forskellige klasser med vidt forskellige baggrunde og niveauer i forhold til et utal af ting. Derfor kan det med nogle grupper give mening at tage dem med tidligt, mens andre må og skal vente. 

4. klasse er for mig en god alder. De ca. 10-11 år er alderen, hvor de fleste begynder at lette anker fra det gruppemæssigt lettere ureflekterede og driver mod horisonter med et indblik i, at man som barn ikke er den eneste til stede i verden.

Denne samtale viste mig, at min dreng var klar til at indgå i en samtale, hvor han både skulle se på sig selv og andre udefra, og tilbage stod vi med et nuanceret billede af hans blik på tingene, som sandsynligvis havde set anderledes ud blot for et år siden.