Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Fagfordeling: Lærernes forskellige ressourcer er ledernes dilemmaer
Tiden er inde for næste skoleårs fagfordeling. Det er et kæmpe puslespil for lederne at få alle brikker til at falde på plads. Hvordan skal der prioriteres, når man vil sikre et bredt og godt fundament hele vejen rundt – og hvad har det af konsekvenser?
Foto: Pixabay/google.com
Samarbejdet både som klasselærere og på tværs af årgangen er yderst vigtigt for at skabe en god klassekultur såvel fagligt som socialt.
Intet er givet på forhånd i en klasselærer-sammensætning, for til sidst skal enderne gå op, og det kan stille lærerne i en usikker situation. Hvem skal jeg arbejde sammen med næste år? Skal jeg slippe min klasse eller følge dem videre op? Hvor mange teams skal jeg indgå i?
Særlige læreres særlige rolle
Lederne på skolerne rundt i landet gør hvert år deres bedste for at sikre, at eleverne får den bedst mulige undervisning, og her kræves det, at der laves en voksen-sammensætning, der fungerer.
Der findes ikke en endegyldig løsning, som er skræddersyet til samtlige skoler, for elevflokken er forskellig fra skole til skole, men ofte vil man ovenfra sprede kompetencerne så godt man kan på årgangene.
Her ser jeg klart en udfordring. Gennem mit lærerliv har jeg mange gange oplevet, at de lærere, der har energi, kompetence, fleksibilitet, høj faglighed mv. får en særlig rolle i puslespillet med de menneskelige brikker.
Ofte er der blevet skævet til det faktum, at der ikke kan haves for kompetente spillere i samme enhed.
Enten skal en af disse ressourcestærke personer:
- støtte en ny kollega
- hjælpe i en klasse, hvor der skal styr på tingene
- ind med faglighed i en klasse, hvor forældrene har været utilfredse
- placeres af den årsag, at man er fleksibel og andre ikke er
- placeres så man får spredt kompetencerne på årgangene osv. osv.
Den blinde vinkel
Jeg går ind for hjælp, støtte og opbakning til alt og alle i de fleste sammenhænge, men den vinkel jeg her gør opmærksom på er, at der ind imellem også godt må prioriteres, at nogle af de ressourcestærke lærere også godt må opleve hinandens nærvær.
Hvis en lærer altid skal trække, så bliver det tungt til sidst. Man bliver slidt op af altid at være i førersædet, og det er et stort problem og en blind vinkel for mange ledere.
Alt for ofte er der opmærksom på at få løst problemer lige foran næsen på en, og så bliver en fagfordeling brandslukning fremfor tydelige tilvalg, der fremmer den faglige og sociale trivsel hos alle.
Det er ikke kun de lærere, der i perioder gisper efter luft, der skal have glæde af kompetencerne og energien fra andre – det er en ret alle har!
Alternativet kan blive, at skolen går hen og mister de ressourcestærke lærere, hvis der ikke også bliver passet godt på dem…