Første skoledag: Når hånden slippes

Foto: Privat

Min personlige tanke var, at jeg skulle følge min dreng til hans klasse og sige farvel der. Men det var ikke tanken bag arrangementet her. Ideen var, at de nye elever skulle gå alene gennem flagalléen og derefter finde deres nye lærer for enden af de glade indskolingsbørn.

Jeg endte med at gå lidt med langs ruten, og til min lettelse så jeg flere forældre gøre det samme. Men da vi nåede til indgangspartiet, forsvandt min dreng gennem dørene. Ganske som da Beatles gæstede KB Hallen i 1964 var det umuligt kom tættere på, og som en anden John Lennon blev min dreng opslugt i et sympatisk virvar af flag, glade børnestemmer og rød løber – væk var han.

Den trygge hånd mangler

Både lærere og ledelse har skabt en god start på min drengs nye skole. Der er glæde og engagement fra start.

Men selve afleveringen kan jeg undre mig over. Hvad mon tanken er bag der?

Naturligvis er der flere robuste børn, der uden problemer håndterer en tur gennem de mange børn – men hvad med de, som måske ikke gør?

Er det ikke en hård omgang at skulle slippe mors eller fars hånd, og så først efter endt gåtur gennem et menneskehav (set fra de smås perspektiv) finde deres respektive lærer/pædagog? Derefter bliver de ført ned i deres nye klasselokale møder klassekammerater – og først en lille time senere ser de kendte ansigter igen? Skaber det ikke et lille øjebliks usikkerhed, som måske ikke lige er passende på netop sådan en dag?

Ærligt – jeg havde personligt foretrukket at gå med og aflevere ved klassen. Det giver i mit hoved bedst mening. Men dette var og er skolens valg – så det skal respekteres.

Den vigtige start

Dagen forløb ellers fint med en ny og sympatisk skoleleder, en dygtig og rutineret lærer til min dreng og en træt og lettet hovedperson, der til sidst gerne ville hjem og slappe af.

Men når nu det hele gik så godt – hvorfor så være pedantisk og hæfte sig ved sådan en detalje her. Jo, det er fordi jeg mener, at starten er så vigtig og ekstremt betydningsfuld for, hvordan vi kommer fra land og får taget hul på det ukendte.

I dag klarede min søn det flot. Men han kunne sikkert også være gået kold, hvis ikke han havde fundet en god kammerat fra børnehaven at følges med.

De små detaljer og overvejelserne bag skaber som oftest grobund for succes – og her tænker jeg, at alle skal tænkes ind. Også de børn som måske i dag gerne ville have været fulgt til døren af mor eller far.