Dialogen før karakteren

Lige omkring efterårsferien havde jeg mine elever ude en efter en til en dialog om kommende karakterer. Forberedelsen til samtalen med mig var, at de skulle prøve at vurdere dem selv i danskfaget. Forinden havde jeg gennemgået, hvilke værdier jeg lægger vægt på, når jeg skal give dem et tal.

Jeg ser en vigtighed i, at eleverne har en selvindsigt i, hvor de ca. ligger på karakterskalaen. Der er noget lærerigt i at vurdere sig selv og så enten blive bekræftet eller korrigeret. Nogle elever trænger til et realitetstjek, da forventningerne og tankerne om dem selv ikke står mål med evnerne eller indsatsen. Enkelte skyder sig selv noget under evne, mens størstedelen faktisk rammer realistisk.

Træningen i at kigge på sig selv er for mig god, da eleverne kommer med i processen med at se på deres indsats.

Dialogen frem for monologen

Jeg prioriterer en dialog frem for den klassiske monolog, hvor de blot vil få et tal og eventuelt en kort begrundelse. Fordelen ved at kommunikere med eleverne et godt stykke tid før jeg skal aflevere mine karakterer er, at de elever, som ønsker at forbedre deres nuværende præstation, får muligheden for det.

Dialogen skaber et fælles sprog omkring det at få sine første karakterer. Jeg får eleverne til selv at sætte ord på deres egen præstation, og på den måde får vi en god dialog om den enkelte elevs deltagelsesmuligheder samt udviklingspotentiale.

Karakterer er sårbart for de fleste mennesker. Det afstedkommer mange følelser, da man bliver vurderet.

Derfor er det så vigtigt, at vi taler os frem til det. Vi skal have afmonteret nervøsiteten og usikkerheden, og gennem dialog kan vi forhåbentlig skabe en situation, hvor tingene til sidst giver mening, og begge parter kan se på en karakter fra samme side.