Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Læringsmakker – motivationen til at rette sin egen opgave

Hvordan motiverer jeg mine elever til at rette deres egne opgaver godt igennem inden aflevering? Svaret findes måske i mit nye initiativ, som jeg kalder for ’læringsmakker’.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Privat

Jeg er både dansklærer for en 6. og en 8. klasse. Begge på 21 elever. Begge klasser med en god motivation for at skrive, men som også kan have svært ved at opretholde drivkraften, når det gælder om at få rettet sit skriv igennem, inden det evt. skal afleveres.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Som i så mange andre klasser er der stor spredning på niveauet i begge klasser. Fælles for eleverne er dog, at de har lysten til at blive endnu dygtigere til at skrive.

Derfor gik jeg i tænkeboks og udviklede et nyt koncept, som jeg kalder for ’læringsmakker’.

I al sin enkelthed bliver hver eneste elev fra 6. klasse matchet med en elev fra 8. klasse – det er deres såkaldte læringsmakker. Jeg har delt eleverne op efter fagligt niveau.

De har efterfølgende delt et dokument med hinanden på drevet, hvor de hver især laver små skriveøvelser, som vi arbejder med i dansklektionerne.

Lav en kommentar – ikke rette

Nogle gange er det samme skriveøvelse i de to klasser, andre gange har klasserne lavet forskellige øvelser. Fælles for opgaven som læringsmakker er, at de skal læse det skrevne igennem. Finder de nogle fejl, så skal de lave en kommentar på det i dokumentet – f.eks. ’tjek endelsen’. De skal altså ikke skrive selve rettelsen, men give et praj, så makkeren selv kan finde egne fejl.

Dernæst skriver de en hilsen til læringsmakkeren, som altid starter med noget positivt fra øvelsen. Til sidst skal de give et fokuspunkt, der skal arbejdes med.

Min oplevelse med dette nye tiltag er, at der blandt eleverne er opstået en mere forpligtende følelse i forhold til gennemsyn på eget produkt. Det føles som om, at når det skrevne skal igennem en station inden mig som lærer, så ”opper” eleverne sig endnu mere.

Får begge parter noget ud af sådanne øvelser?

Det er klart en fordel, at jeg kender eleverne godt hele vejen rundt. Jeg ved, hvem der skal have en ekstra hånd, hvem der godt kan ’tåle’ den konstruktive kritik, og så kender jeg præcis hvilken skriveøvelse, de har fået, og hvad kriterierne for øvelsen har været.

Dette er ikke kun et projekt, hvor 8. hjælper 6. Slet ikke! Min 6. klasse er ekstra opsatte på at kunne præstere – altså levere en god feedback – overfor nogle større elever, mens 8. gerne vil kigge sit eget ekstra godt igennem. 8. møder også i forhold til kommende prøver segmentet ”ret en tekst”, og derfor giver øvelsen mening – endda med en nær afsender fra skolen.

Læringsmakker-konceptet skulle gerne sætte fokus på at spotte egne og andres småfejl i de skrevne tekster. Elevernes egen feedback til det nye tiltag er, at de finder det mere ’levende’ at rette/finde fejl i tekster med personlige hilsner, end øvelser jeg finder på nettet.

Powered by Labrador CMS