Trine Hemmer-Hansen

Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Sidste skoledag – fra dødslister til karameller

De seneste år har en noget ubehagelig kultur bredt sig på 9. klassernes sidste skoledag, og dagen har været decideret frygtet af enkelte elever. Forventningerne til revy, udklædning og karameller trådte for en stund i baggrunden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Andy Bowman/Flickr.com

På vores skole holder vi på fredag sidste skoledag endnu en gang. Dagen er som regel præget af højt humør og elever, der glæder sig. Det er befriende for alle parter, at denne dag ikke rigtig rykker sig – den står fast på en del traditioner til manges tilfredshed.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

I en tid med nye arbejdstider, længere dage for eleverne, flere tests og nye pædagogiske værktøjer i alle retninger er det rart at kunne samles om en dag, som alle kender indholdet af…

…og så alligevel!

Frygten for ’dødslisterne’

For de senere år blev festlighederne for en stund trængt i baggrunden af en uheldig kultur i form af de såkaldte ”dødslister”. De kunne være mere eller mindre faretruende, alt efter hvilken skole man gik på, men hos os blev de taget alvorligt.

Der var klart overtal af elever, for hvem frygten fyldte mere end glæden ved dagen.

Forventningerne var altså på vej i en negativ spiral nedad, og noget skulle gøres. For vores vedkommende valgte vores ledelse at gå i dialog med elevrepræsentanter.

I stedet for at lave deciderede forbud, brugte de en metode, hvor de indbød til løsningsbaserede forslag.

Dialogen i spil

Repræsentanterne fik af vores ledelse at vide, at dødslisterne skulle udgå, men man var åben for at erstatte med nogle elementer under mere kontrollerede forhold. Så i stedet for barberskum i hovedet, buksevand samt andre ydmygelser endte det i et forslag om vandkamp på et afgrænset område med opsyn. Eleverne var glade for forslaget, og kulturen omkring dagen blev vendt uden for megen dramatik.

Nu ved jeg godt, at man på andre skoler har stået med markant andre udfordringer, hvor man har været nødsaget til at aflyse dagen. Her nåede vi heldigvis ikke til.

Til gengæld fik vi ved hjælp af elev-inddragelse genskabt den kultur, hvor det var glæden og karamellerne der herskede fremfor frygten for dødslisterne.

Powered by Labrador CMS