Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Lærerens rolle bliver essentiel for social og faglig trivsel ved genåbning for de ældste elever
Jeg er én af de mange udskolingslærere, som glæder sig over, at vi om en uges tid kan lukke dørene op for de ældste elever. Lige nu sidder jeg dog og funderer over, hvorvidt mit hovedfokus skal være på det sociale eller det faglige område – for mon ikke begge områder har brug for at blive vægtet.
Foto: Marco Verch/Flickr.com
Skærmen har i længere tid end en sommerferie været eneste bindeled mellem mine elever og mig. Jo flere uger der er gået, jo sværere har det været for mig at have føling med mine elever – især på det sociale område. For eleverne kan klart lettere gemme sig bag en skærm i stedet for de daglige face-to-face møder i det fysiske klasselokale.
Så hvad er det så, jeg skal forvente, når jeg på mandag tager i mod min 7. og min 9. klasse? Fagligt har mine elever og jeg i samspil fået det til at køre ret godt, men jeg kan være mere usikker på, hvordan to måneders isolation fra klassekammerater har haft af effekt på deres psykiske tilstand?
Hvor står klassen lige nu?
Selvfølgelig vil jeg veksle mellem det faglige og andre mere sociale tiltag, når eleverne vender tilbage, men jeg er faktisk spændt på, hvad der møder mig? Kan det mon mærkes på klassens sammenhold, at de ikke har set hinanden i flere måneder?
Kommer det til at spille ind i en faglig sammenhæng, hvor den mundtlige del pludselig kan blive anderledes?
Jeg tror, jeg skal have øje for en del mekanismer, når de unge returnerer til skolen, for en global ”happening” som det her er ikke set i vores levetid.
Eleverne vil have brug for at ”finde hinanden” igen, og samtidig vil de også skulle finde sig til rette i en ny virkelighed, der måske kan være forandret for evigt.
Nu taler vi ikke livsændrende vilkår, men selv små ændringer kan have effekt og skrue på tandhjul, som ikke alle har øje for.
Tilstedeværelsen er vigtig
I den faglige del vil der helt sikkert være en gruppe, som kræver en kærlig opsamling. Flere elever er selv i de ældste klasser afhængige af en lærers tilstedeværelse og styring. Hvor står jeg med den udfordring?
Jeg kan nok ikke forvente, at jeg blot tænder på den store kontakt om en uge, og så drejer tandhjulene igen. Nogle vil være smårustne, anløbne og have samlet lidt skidt. Og det kan sætte grus i hele maskineriet, hvis ikke jeg har øje for det samlede antal tandhjul.
Mon ikke min rolle som lærer den næste tid vil være lidt i stil med en opsynsmand, der med en oliekande i hånden skal holde det hele kørende – både den sociale og den faglige motor.