Skole/hjem-samtalen: Eleven skal gå derfra med en tro på den kommende tid

I min optik skal en forældresamtale helst ikke være en oplevelse, hvor forældre får noget helt radikalt nyt at vide om deres barn. Er der udfordringer eller problemstillinger ud over det sædvanlige, bør det tages i opløbet, således at samtalen kan være et rum, hvor både lærer og forældre kan tale om muligheder og progression for eleven.

Eleverne skal udvikle sig på mange parametre, men det er forskelligt, hvorvidt lærerne vægter ligeligt mellem de mange ting.

Som lærere skal vi både danne og uddanne, men alligevel har jeg gennem min tid som lærer haft mange snakke med forældre, der føler, at deres børn har haft lærere, der vægtede det faglige mere end det personlige.

Er det personlige for abstrakt?

Mange lærere føler sandsynligvis en tryghed ved at holde sig til tests omkring det faglige. Så er de sikre på en elevs præstation. Den står malet sort på hvidt.

Der er heller ingen tvivl om, at forældrene tillægger det stor værdi, hvor deres barn befinder sig. Det giver god mening.

Men i visse tilfælde kan det blive vanskeligt for lærere at komme nærmere ind på, hvordan en elev ellers tager sig ud i et bredspektret skoleliv.

Der er som sådan ikke nogle sociale tests, vi som undervisere kan læne os op af. Vi er selv tvunget til at stykke et billede sammen af elevens sociale formåen, hvilket naturligt lægger sig op ad den personlighed, barnet eller den unge er udstyret med.

Dette kan godt blive ret personligt - og ret abstrakt. For alt er holdt op imod underviserens egne værdibegreber og moral. Og dermed kan en samtale også “eksplodere” lidt i hovedet på en som professionel, hvis ikke vi griber samtalen hensigtsmæssigt an. 

Den positive vinkel

I min optik har det altid virket, når jeg vægter en del positive ting, som vi gerne vil fortsætte med at styrke eleven i. Samtidig er der så plads til et par enkelte ting at arbejde med. Disse skal ikke fylde for meget, men blot nævnes som opmærksomhedspunkter og eventuelt, kan vi komme ind på, hvordan man arbejder med det.

Det er for mig vigtigt, at eleven går fra en samtale og har følt sig set for det gode, vedkommende gør - eller forsøger at gøre.

Der skal være en balance mellem det faglige og det personlige i en forældresamtale, og eleven skal have positiv feedback i højere grad end negativ. Den vægtning, mener jeg, er altafgørende, selvom dagligdagen til tider viser noget andet. 

Det betyder ikke, at vi skal være uærlige til en samtale, men vi skal i det vigtige forældresamarbejde kaste lys på det gode for at skabe en ændring eller en yderligere stimulering mod netop dette. 

Det vanskelige og udfordrende taler vi kort om, og så ligger det arbejde ellers i klasseværelset og i kontakten med hjemmet i dagligdagen.

Eleven skal i min optik sendes fra en forældresamtale med tro på den kommende tid. Det samme skal forældrene. Derfor skal vi lede efter positive uddrag i både det dannelsesmæssige og uddannelsesmæssige aspekt.