Folkeskolens danskrådgiver
Blog
De stille elever fortjener også min opmærksomhed
Jeg kan til tider helt overse dem. De kræver ikke den store opmærksomhed, og derfor forsvinder mit fokus ofte mod andre og mere krævende elever. Men selv om man er stille, har man også brug for at blive set – så hvordan bliver disse elever hørt i et til tider udfordrende læringsmiljø?
Foto: Me_vanou/Flickr.com
De gør, hvad der bliver sagt, og de arbejder med de stillede opgaver. De er rolige og meget afdæmpede. De er diametrale modsætninger til de højrøstede elever, som i den grad kræver meget af min opmærksomhed. De kan være så stille, at de nærmest udvisker sig selv i min bevidsthed.
Jeg skal differentiere på mange forskellige niveauer. Udfordre de stærke elever, bygge stilladser til de elever, som har brug for ekstra hjælp samt nøje overveje gruppesammensætning i forhold til særligt udfordrede elever.
Tilbage sidder de elever, som måske ikke falder ind i én af mine ovenstående kategorier, men som også har krav på min opmærksomhed. Men hvordan finder jeg et system, så disse elever også føler sig set?
Den daglige tjekliste
Det kan umiddelbart lyde som en simpel struktur-opgave, men med mange elever i klasserne, samt mange med udfordringer både på det faglige og sociale felt, så kan samspillet mellem lærer, elev, klasse, undervisning, materiale, differentiering osv. godt drukne de systemiske muligheder en anelse.
Og jeg skal være ærlig – jeg har ikke den perfekte løsning på det her. Men gruppen af børn og unge med stille adfærd fortjener i ligeså høj grad som alle andre et fokus fra lærersiden.
Derfor vil jeg den kommende periode forsøge mig ud i en lille tjek-liste, der kun gælder disse børn. Hver dag vil jeg forsøge at komme omkring dem og enten høre til dem, se deres arbejde eller blot tale om løst og fast. De skal mærke, at jeg ser dem.
Perioden skal helst ikke ophøre. Dette skal forhåbentlig indarbejdes som en rutine. Om det lykkes ved jeg ikke endnu, men uanset, så skal fokus skærpes omkring denne gruppe børn.
Opmærksomheden i fokus
For de er så nemme at glemme – både i indskoling, mellemtrin og udskoling.
I en 1. Klasse kan man nemt stå efter et frikvarter med tumult og konflikt, der skal stoppes og løses. Derefter skal man have ro på klassen. Blot det at få arbejdsrutiner på plads i de mindre klasser tager megen tid – og her kræver særligt de udfordrede elever tid fra læreren.
Så dette er nemmere sagt end gjort. Men gruppen af elever fortjener tid på lige fod med alle andre elever. Også selvom nogle har store faglige udfordringer, nogle har en diagnose, nogle har ondt i livet over hjemmesituationen, osv.
Alligevel skal vi også give tid til den dreng eller pige, der eksemplarisk sætter sig til rette på stolen hver dag og gør sig klar til undervisning – uden at gøre synderligt opmærksom på sig selv!