Bliver dannelsen syltet på karakterarket?

Tirsdag og onsdag skal jeg have 9a op i dansk. En klasse som jeg har haft i fire år, og som jeg kender særdeles godt. De næste to dage vil eleverne blandt andet blive vurderet i indsigt i prøveoplæg, perspektivering til fordybelsesområde, disponering af præsentation, om sproget er klart og forståeligt og meget mere.

Når jeg sidder med elevernes synopser, er det vanskeligt ikke at drive hen i en refleksion over den udvikling, som de enkeltvis har været igennem de seneste fire år.

De er gået fra at være yngre og naturligt små af sind til meget mere selvstændige individer, som i den grad kan mærkes på den måde, som de interagerer med de andre klassekammerater på. Mange er vokset enormt på det personlige plan, og har taget aspekter fra timerne med sig, som ikke knytter sig til en klassisk faglighed.

Når jeg tænker over min klasselærerrolle, så har jeg i løbet af et år mange, mange samtaler med elever af vidt forskellige karakterer. Nogle har ondt i livet på grund af hjemmet, andre trives ikke grundet konflikt med andre elever og tonsvis af andre problematikker og udfordringer melder sig i løbet af et skoleår. Ind imellem kan fagligheden virke næsten sekundær midt i en virkelighed, hvor alle prøver at få styr på sig selv.

Den vigtige personlige udvikling

Denne udvikling hos den enkelte - den personlige og socialt kompetente udvikling - er i mine øjne lige så vigtig som den faglige.

Jeg har hørt om og oplevet skoler, som knytter en udtalelse på karakterarket. En udtalelse hvor elevens udvikling i et bredere perspektiv bliver beskrevet.

Det kunne jeg godt tænke mig at udvikle på, da eleverne så kunne se, at netop dette felt også bliver vægtet.

Tallene på vores ark må aldrig blive det styrende for, hvor "godt det gik" i skolen. Vi er forpligtet på at danne og uddanne, så lad os ikke glemme førstnævnte!