Hvordan sammensætter man det rette team om en klasse?

• Er der fordele ved, at teamet består af en kvinde og en mand?

Jeg oplever, at det kan være en fordel at begge køn er repræsenteret i et team - især i de ældre klasser. Der kan være teenageproblematikker, som egner sig bedst til en kvindelig lærer. Modsat oplever jeg også, hvordan mænd nogle gange kan interagere med drengene på en helt særlig vis. I min tid som lærer har jeg oplevet store fordele ved at have to køn repræsenteret. Ikke fordi man skal falde ind i særlige kønsroller, men mere med baggrund i, at man er bredt repræsenteret i forhold til, hvordan eleverne personlighedsmæssigt kan få brug for os.

• Er det en fordel, at de to lærere har en særlig kemi?

Jeg ved, at det er givtigt for en klasse, at deres lærerteam har det godt sammen. Nogle gange kan enderne ikke nå sammen, og så er det ikke til klassens fordel. Derfor ser jeg det som vigtigt, at man som udgangspunkt gør to ting.

Man finder et team, hvor kemien er der. Eller man finder et team, hvor der potentielt er mulighed for at kemi opstår.

Jeg tænker, det er enormt vigtigt, at man har forskellige samarbejdspartnere omkring en klasse. Det er sundt og udviklende for mange lærere at udvide horisonten og få nyt blod ind.

Det er vigtigt, at man finder en måde at arbejde på, og så skal kommunikationen virkelig trænes. Heller overkommunikere end det modsatte. Desuden er det en klar fordel, hvis man har samme syn på klasseledelse uden det behøver være helt ens.

Er der for langt mellem to lærere i både personlighed, væremåde, klasseledelse eller lignende, så kan man få mange udfordringer, og det ligger ikke øverst på min liste.

• Skal der sammensættes nye teams, når man har afgivet en klasse efter f.eks. fire år?

Nogle skoler kører med ret faste teams hvert år, hvorimod andre skoler gerne vil ‘ryste posen’, så der laves nye teams, når teamet har afgivet en klasse. Det mest optimale er, at vi som lærere kan arbejde lige godt med alle kollegaer, men sådan er virkeligheden bare ikke helt. Selvfølgelig har vi alle vores ‘favoritter’, som vi af forskellige årsager svinger bedre med end andre. Der kan bare også opstå en ‘fare’ ved at lade de samme teams blive ved med at arbejde sammen. Der kan godt gå lidt ‘det plejer vi’ i den. Derfor kan det være rigtig sundt at blive udfordret på ens teamsamarbejde.

• Spiller erfaring en rolle i teamsammensætningen?

Er det mest optimalt at blande unge/nye lærere med de mere erfarne? Det kan der være mange meninger om. Det kan i min optik give mening i forhold til at sætte en uerfaren og en erfaren sammen i forhold til en mentorrolle. Dog har jeg gennem min lærergerning oplevet mentor-ordningen foregå bedst udenfor teamet. Altså at en uerfaren lærer fik en helt anden lærer end vedkommendes samarbejdspartner.

En evt. mentorordning omhandler også flere ting. Hvad ønsker man den uerfarne skal få med sig og bruge den erfarne til? Er det i forhold til faglighed, kultur på arbejdspladsen, syn på elever, læring, differentiering, didaktik, pædagogik eller lignende. Det er vigtige ting at have for øje, når man kobler folk. Jeg er fortaler for mentorordning. Det er en stor fordel for den nyankomne eller nyuddannede i de tilfælde, jeg har observeret.

Der er mange ting i spil, når en fagfordeling skal gå op. I sidste ende kan det blive en nødvendighed for skolen at sammensætte enkelte teams, som ikke er helt optimale. Her ønsker jeg mig i høj grad en ledelse, der er tæt på teamet. Det er ikke nok med den klassiske ‘kontrakt’ om fordeling af arbejdsopgaver mv. inden skoleåret starter op. Jeg forestiller mig, at der skal være løbende samtaler undervejs i skoleåret, for netop at have fingeren på pulsen ift. teamets trivsel og samarbejde.

Hvad er kriterierne for den mest optimale teamsammensætning set med dine øjne?