Læs mere fra Folkeskolens danskrådgiver:
Spørgsmål og svar i forbindelse med prøveform B til den mundtlige prøve i dansk
De fleste dansklærere i 9. klasse er så småt ved at færdiggøre tekstopgivelser og fordybelsesområder til den mundtlige prøve i dansk. I den forbindelse opstår der ofte en del spørgsmål især til selve tekstopgivelserne. Jeg har udvalgt tre af de spørgsmål, som mange ofte er i tvivl om.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Alle der skal føre eller har ført elever op til afgangsprøven i dansk ved, at det gælder om at være skarp i forhold til prøvevejledningen. Der er mange ting at holde styr på, og derfor er det meget naturligt, at der bliver stillet en del opklarende spørgsmål.
1) Hvordan skal jeg forstå punkt 2.5 side 10, hvor der står: “I prøveform B skal prøveoplægget være i samme genre(r) som opgivelserne i fordybelsesområdet?
Svar: Når du opdeler dine fordybelsesområder i de fem forskellige områder, er der et af områderne, som kan indeholde forskellige genrer. Hvis du f.eks. opgiver ‘Intet’ som hovedværk og har (sammen med eleverne) valgt et fordybelsesområde, I kalder for ‘Hvad har betydning i livet’ - så kan du opgive forskellige genrer med det fordybelsesområde. F.eks. har vi i min 9. klasse læst en artikel, lyttet til en sang og set en kortfilm, som alle skildrer og beskriver fordybelsesområdet ‘Hvad har betydning i livet’. De (højest to) elever som trækker det område, må altså kun finde et prøveoplæg som enten er en artikel, en sang eller en kortfilm.
2) På side 15 i prøvevejledningen står der under fordybelsesområder, at læreren bør fordele disse ligeligt mellem de fem områder - hvor ligeligt skal det forstås?
Svar: Klassens fordybelsesområder må gå igen to gange. Så er du f.eks. 21 elever i en klasse, kan du opgive 12 fordybelsesområder (da den sidste elev skal have fire muligheder at trække imellem). Når du skal fordele de 12 fordybelsesområder ligeligt i de fem kasser, må der ikke være mere end en i forskel fra den ene til de andre kasser. Dvs. at du måske vælger at have tre områder med to fordybelsesområder og to områder med tre fordybelsesområder. Så er de 12 ligeligt fordelt.
3) Under afsnittet om bedømmelse og vurderingskriterier side 16 står der, at eleven bliver bedømt på, om de har perspektivering til opgivelser i fordybelsesområdet. Er det nok med den ene perspektivering, eller forventes der at eleven har flere forskellige perspektiveringer med?
Svar: Eleven skal lave en perspektivering til opgivelser i det fordybelsesområde, som de har trukket. Derudover kan det give mening at lave endnu en perspektivering til andre opgivelser eller andet relevant stof, men det er ikke et krav. Det må ikke trække ned, hvis en elev ‘kun’ laver perspektivering til opgivelser i det fordybelsesområde som han/hun har trukket.
Opgaven med tekstopgivelser kan virke enorm og uoverskuelig, men jeg tror, det er vigtigt, at vi som lærere tør række ud og spørge. Det er ikke alt, der står så let forståeligt i prøvevejledningen, at det umiddelbart for en nyuddannet eller for så vidt ældre lærer bare giver mening.
At føre til prøve er et fælles anliggende i fagteams og generelt kollegialt. Så har du som lærer ekstra viden med sig, så del ud til andre, hvis der mærkes en usikkerhed. Prøverne skal helst være gode oplevelser for eleverne, men bestemt også for lærerne. Vi har et fælles ansvar for at alle kommer godt igennem, og forhåbentlig ses den kommende tid som en mulighed for at glædes over hinandens elever og ikke som en konkurrence lærere imellem.
