Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Må kirketraditionen brydes med et nej tak?

Højtiden er ofte lig med traditioner, og på vores skole er der ingen undtagelse. Traditionen hos os er, at alle elever går i kirke den sidste dag inden pilen peger mod juleferie. Men skal det være frivilligt, om eleverne vil med i kirke eller ej?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Pixabay.com

Når vi rammer den sidste dag inden jul, så finder jeg det utrolig hyggeligt og behageligt at afslutte med et traditionelt kirkebesøg i vores by. Jeg synes, det er en smuk tradition, som de fleste unge på sigt kan tage med sig som en del af deres kulturarv.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

De fleste unge har i min optik vanskeligt ved i nuet at se meningen med optrinnet, men flere elever har til mig i årene efter givet udtryk for, ”at det egentlig var ganske berigende med den tradition”.

Så hvordan forholder vi os egentlig, når unge med den ene eller anden grund kommer til os og ikke ønsker at deltage?

Ret basalt kan vi jo ikke tvinge nogen af sted, ligesom vi ikke kan proppe undervisning i halsen på eleverne som var de foie gras gæs.

Vigtige dyder

Det at tage i kirke sidste skoledag inden jul er en fælles og social oplevelse, som eleverne afskærer sig selv fra, hvis de fravælger.

Kirkebesøget er ikke en indoktrinerende oplevelse på nogen måde. Det er en fremvisning af dansk kulturhistorie – på lige fod med Kvindemuseet, Den Gamle By eller Kronborg.

Kirkebesøget viser den danske historie, og det er synd for de elever, der fravælger oplevelsen.

Man mister nemlig en nuance i forhold til at forstå, hvor danskerne kommer fra, og hvordan vi udviklede os som kultur. Menneskesynet i vores land hænger uløseligt sammen med kristendommen, og det er efter min mening vigtig læring – ikke fordi man skal fristes af kristendommen, for det er et frit valg, men fordi man skal oplyses mod forståelse, accept og i sidste ende respekt.

Respekten for forskelligheden og næstekærligheden ligger dybt i den danske sjæl, og det er nogle af de vigtigste dyder, vi i folkeskolen forsøger at danne imod – i alle vore aktiviteter.

Det religiøse i fokus

Dog er der den vinkel, at vi her netop taler om religion. Og så bliver tingene pludselig markant mere komplekse.

For med religion følger også et emotionelt plan, som man ikke bare sådan kan feje til side.

Har man en anden religion end den kristne eller er man ateist, så vil dette besøg i kirken sidste dag inden jul i nogles øjne ikke kunne sammenlignes med Den Gamle By eller Amalienborgs Slotsplads.

For når der sættes spot på det religiøse, så entrer vi en helt anden boldbane.

Desværre betaler den fælles forståelse af hinanden prisen i sådan en situation, men vi kan ikke tage for givet, at det religiøse aspekt blot lægger sig og lader kulturforståelsen overtage fuldt ud. Sådan kommer det nok ikke til at gå – nogensinde.

Derfor bør ledelsen have en god handleplan på skolerne for disse situationer, for de opstår – og de kan være enormt sårbare for nogle elever.

Hos os kan eleverne ikke vælge dagen fra. De kan vælge kirken fra – hvorefter de har et par anderledes moduler – mens de andre elever er væk.

Det har for os været den bedste og mest respektfulde løsning.