Praktik i 9. klasse: Praksisnært eller perifert?

Jeg husker tydeligt et par praktikker fra min egen folkeskoletid. Den ene fandt jeg selv, mens den anden blev arrangeret af skolen. Min egen praktik i niende klasse var på Jyllands-Postens sportsredaktion. Jeg elskede at skrive og var interesseret i sport. Ugen fløj af sted, og jeg fik lov at skrive artikler, sætte avissider op samtidig med at jeg blev sendt ud i marken sammen med garvede reportere.

Det modsatte gjorde sig gældende, da skolen et par måneder senere have indgået et samarbejde med Bilka, hvor jeg i tre dage stod foran en gigantisk papkasse med dartpile, hvor etiketterne skulle pilles af (alle hang uhjælpeligt fast). 

De to oplevelser kan bruges som en polariseret standard for, hvordan en praktik kan forløbe. Fra det euforiske til det skuffende. 

Mine elever har netop været i praktik, og flere parametre er i spil, når eleven selv skal vælge sit sted. 

De fleste forsøger via det personlige netværk og gerne indenfor en branche, hvori de kan se sig selv. Det forholder sig dog således, at nogle jobs er skræddersyet til at få nyankomne til at gå til hånde og blive involveret, mens andre kan være vanskeligere. Samtidig er det af største vigtighed, at praktikstedet vitterlig har lyst og mulighed til at modtage den unge og lære fra sig. 

Praktiske fag var en succes 

I denne omgang kom mange af mine elever tilbage og havde gennem de praktiske fag som tømrer/murer osv. haft eminente oplevelser. Andre havde haft mere vanskeligt ved at få et aktivitetsniveau, der matchede det forventede. 

Jeg kan fristes til at dømme nogle fag ude og andre inde i forhold til muligheden for inddragelse og udfordring, men i virkeligheden tror jeg, at meget afhænger af, hvor meget tid og overskud det enkelte praktiksted har til at forberede et ungt menneskes ankomst. 

Naturligvis vil der findes jobs, som kræver en ekspertise, der ikke bare kan overføres til en besøgende for et par dage. Det kan f.eks. være uforsvarligt at tilbyde en niendeklasse at yde psykologbistand, sende dem med uropatruljen i det aarhusianske natteliv eller flere ting indenfor lægevidenskaben. 

Det gode match, tror jeg, består i, at eleven gør sig sit forarbejde i udvælgelsen af praktiksted. Det næste skridt handler om, at modtageren/arbejdsgiveren har forberedt sig godt på den unge. 

At kunne gå fra det perifere og mod det praksisnære er et stykke arbejde, der skal gøres fra begge sider. Så er der gode muligheder for en stærk oplevelse og en mulig drøm om en arbejdsmæssig fremtid.