Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Hvordan placerer du dine elever, når der skal laves nye pladser?

Som lærere ved vi, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvordan vi placerer eleverne ved bordene i klasselokalet. Frustrationer kan opstå, når de rolige og arbejdsomme elever, ofte bliver sat ved siden af dem, som har svært ved at forholde sig i ro i længere tid.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Biblioteca de Arte/Flickr.com 

Hvordan fordeler du dine elever, når du skal lave nye pladser? Vælger du at placere de mere rolige elever ved siden af én, hvor det udfordrer at sidde stille og lytte i længere tid, netop for at opnå mere ro i timerne? Eller tænker du også over, at de rolige arbejdsomme elever, også skal have mulighed for at arbejde sammen vel vidende, at det kan koste mere larm på kontoen? 

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Jeg står som oftest i et dilemma vedrørende nye pladser. Hvis jeg placerer to elever sammen, som har svært ved at holde koncentrationen, så kan både klassen som helhed og jeg risikere, at der opstår situationer, som er stærkt hindrende for, at sammenhængen får gode muligheder for fordybelse og flow i undervisningen. 

Elever skal helst kunne indgå i en sammenhæng, og det at sidde ved siden af nogen er en øvelse for mange. Der er naturligvis læring i at sidde sammen med en, man ikke som type ligner. Men det kan også være ødelæggende og demotiverende for mange. 

Kunsten er, at finde en dosering omkring spændvidden for den enkelte.  

Rigtig mange elever har gennem min lærergerning givet udtryk for jævnligt at være udfordret på at få arbejdet i skolen – grundet deres sidemakker. 

For mit vedkommende har vurderingen altid gået på, om der var noget at lære for begge parter. 

Jeg er blot over de senere år blevet mere bevidst om, hvornår jeg ønskede de bedste arbejdsbetingelser for fællesskabet, og hvornår jeg ønskede det for den enkelte. 

For det er ikke altid rimeligt, at børn, som fint kan sidde og arbejde, lytte, række hånden op mv., skal have så stor en læringsopgave, som det er, at håndtere en stærkt forstyrrende sidemakker. 

Der vil altid være læring i at forholde sig til alle slags mennesker – men for mig skal spændvidden i den pædagogiske opgave vurderes grundigt, inden jeg sætter et barn til en opgave, jeg som voksen endda også selv kan være udfordret på.