Trine Hemmer-Hansen

Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Vejen mod den mundtlige prøve i dansk

En af hovedarkitekterne bag iPrøven - Charlotte Rytter - har netop udgivet bogen ”Dansk og den mundtlige prøve” i samarbejde med Bodil Nielsen. Bogen beskæftiger sig med en dualistisk tilgang til tilrettelæggelsen af undervisningen frem mod sommerens mundtlig prøve i dansk. For der skal ikke kun tænkes i karakterer, når vi lærere strikker programmet sammen for de unge mennesker. De skal ligeledes uddannes til at kunne benytte sig af det lærte i deres livtag med tilværelsen efterfølgende. Jeg kontaktede Charlotte Rytter og spurgte ind til baggrunden for bogens tilblivelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvor kom jeres tanker/ideer til at skrive denne bog?

I udskolingen har man naturligvis fokus rettet mod prøverne. Men faget dansk skal jo ikke kun kvalificere eleven til at gå til prøve. Faget består jo af en række centrale kompetencer, som alle elever får brug for i livet efter prøven og udenfor skolen. I den optik ville vi gerne komme med vores bud på, hvordan man i udskolingen kan tilrettelægge en undervisning i mundtlig dansk dvs. at undersøge og tale om tekster, som netop tager højde for begge dele. 

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Som vi skriver i bogens indledende afsnit side 10:

Det er selvfølgelig godt at få en god karakter til skolens afsluttende prøve, men det vigtigste er, at eleverne får noget med sig fra skolen, som de kan bruge i mange forskellige sammenhænge i livet derefter. Det gælder i høj grad deres kompetence til at undersøge og forstå tekster og til at indgå i dialog om tekster. Det skal de bruge som privatpersoner og borgere, i job og i uddannelse. Derfor tager bogen afsæt i disse tre vinkler på Mundtlig dansk: 

·      Hvordan hænger disse faglige områder sammen med livet uden for skolen?

·      Hvordan kan man undervise i områderne i de ældste klasser? 

·      Hvordan indgår områderne i den mundtlige prøve i 9. klasse?

Hvordan har I prioriteret hvad der skulle med i bogen? Hvorfor er lige netop de kapitler taget med?

Vi har ønsket at forklare både mål og mening med undervisningen i at undersøge og kommunikere om tekster, og sætte det i den større sammenhæng med fagets formål, skolens formål og tanker om dannelse. 

Vi gør noget ud af, hvordan man kan undervise i de to aspekter af faget: undersøgelse af tekster og kommunikation om tekster. Vi har valgt at beskrive, hvordan læreren kan tilrettelægge et år, hvor eleverne kan tilegne sig kompetencer inden for de to hovedområder, så de både sigter mod prøven og mod det, eleverne skal bruge kompetencerne til uden for skolen. Det er beskrevet, så læreren kan kombinere det med mange forskellige emner og tekstvalg. 

Desuden har vi ønsket at være konkrete og har derfor beskrevet fire eksempler på forløb.

Endelig har vi ønsket at give forslag til, hvordan læreren kan forberede sig til opgaven som eksaminator og forberede eleverne til hele eksamenssituationen. 

De udvalgte kapitler forklarer, beskriver og eksemplificerer netop de to vigtigste aspekter ved ”Mundtlig dansk”: undervisning i tekstundersøgelse og undervisning i kommunikation. Både set i forhold til dannelse, undervisning og prøve. 

Hvad kan bogen i jeres øjne? Hvad kan lærerne få med sig ved at læse den/bruge den i undervisningen?

Vores sigte er, at læreren planlægger undervisning med henblik på, at eleverne opnår undersøgelseskompetence og formidlingskompetence, som de kan bruge både til prøven og i livet uden for skolen. 

Vi vil vise læreren, hvordan undervisningen i et-to år inden prøven kan planlægges, sådan at den sigter mod, at eleverne selv kan vælge og begrunde valg af eget prøveoplæg, at eleverne kan undersøge en tekst og formulere sig om sammenhænge mellem en tekst og et fordybelsesområde, og at de kan perspektivere til danskfaglig kontekst. 

Desuden skal bogen tydeliggøre, hvilke kriterier læreren kan bruge i sin feedback og løbende evaluering af elevernes faglige niveau inden for områderne undersøgelse og faglig formidling, og der skal trækkes linjer til, hvordan disse kriterier også kan være kriterier ved en bedømmelse i en prøvesituation. Vores begrundelse er, at det er sandsynligt, at eleverne kan lære mere, når de ved, hvad de skal sigte mod at lære, og at det er en fordel for dem at vide, hvilke kriterier de bliver vurderet ud fra, altså hvad de skal vise, at de har lært.  

I den del af danskfaget, der sigter mod den mundtlige prøve i 9. klasse, skal eleverne :

·      undersøge tekster for at forstå dem så godt som muligt

·      undersøge forbindelser mellem en tekst og større sammenhænge

·      indgå i faglig dialog med andre om deres forståelse af konkrete tekster og            sammenhænge. 

Powered by Labrador CMS