Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Bør nødundervisningen være mere ensrettet?

Det er op til den enkelte skole at lægge lodderne på vægtskålen og få fordelt timerne mellem eleverne. Alligevel undrer det mig, at der kan være så stor forskel på, hvor mange antal timer eleverne skal være i skolen - selv for skoler indenfor samme kommune og med blot 10 minutters afstand til hinanden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Harri Webb/Flickr.com

Efter mange ugers virtuel undervisning tror jeg, de fleste vil give mig ret i, at det nu engang fungerer bedre med læring, trivsel og undervisning, når eleverne og læreren er fysisk til stede. Der er så meget, som går tabt bag en skærm. Derfor var det en ekstra speciel dag i tirsdags, da vi tog imod vores udskolingselever. Endelig kunne vi se hinanden rigtigt i øjnene og mærke efter, hvordan perioden fra hinanden har påvirket os.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Jeg ved, at der er stor forskel på skolernes fysiske rammer og antal kvadratmeter per elever, men alligevel undrer det mig, at skolerne tæt på hinanden ikke bruger hinanden mere ift. at ramme et rimeligt fælles niveau? Vægtskålen behøver ikke at være fuldstændig lige, men det kan give lidt udfordringer, når man oplever så stor forskel.

Nødundervisningens forskelligheder

Blot i min omgangskreds har jeg hørt om stor forskel i både nødundervisningen men også genåbningen. I nødundervisningen har skoler tæt på mig kørt Google Meet-møder nonstop fra kl. 8-14 hver dag. Andre har lagt undervisning ud online og taget et morgenmøde med eleverne. Der har også været modellen med slet ikke at køre klasseundervisning online, men i stedet sætte fokus på vejledning i mindre grupper.

I genåbningen af udskolingen har spredningen også været stor. Nogle udskolingselever møder ind til blot 90 minutter, mens man andre steder lader eleverne køre fire klokketimer dagligt.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor der ikke centralt er lagt lidt en ramme ned over skolerne. Det er fint nok, at der er bevægelsesrum, men det her virker som en anelse for frit.

Jeg har oplevet nogle elever være fortørnede over andre skolers rammer. Eleverne finder det unfair, at de skal være mere i skole end kammerater fra andre skoler. Samtidig kan vi risikere at miste elever undervejs i løbet af dagen, da andre skoler kører helt andre tider – og eleverne bliver fristet af kammerater andre steder fra.

Den tydelige ramme mangler

Det er naturligvis et individuelt ansvar at kunne være i disse forskelligheder som elev, men sætter vi os bare en smule i elevens sted, så kan dette sikkert godt i deres hoveder give en følelse af ”stadig ikke rigtig skole”.

Vi gør i Danmark en dyd ud af, at eleverne skal tilbydes de samme vilkår indenfor f.eks. de forskellige prøveformer. De skal også have et bestemt antal timer, tekstopgivelserne skal være i sync med Undervisningsministeriet osv. Eleverne er vant til, at tingene spiller sammen.

Det giver en følelse af ægthed!

Den bliver i min optik sat ud af drift, når skolerne pludselig skøjter i alle retninger, hvad fremmøde angår. Det samme gælder, når nogle elever på en skole skal sidde på Google Meet dagen lang, mens andre får en instruks over Google drev, hvorefter de er overladt til sig selv.

Jeg tror, det ville gavne alle, hvis der var en mere tydelig ramme, som skolerne i forhold til nødundervisningen/genåbningen kunne agere i.