Bør nødundervisningen være mere ensrettet?

Foto: Harri Webb/Flickr.com

Efter mange ugers virtuel undervisning tror jeg, de fleste vil give mig ret i, at det nu engang fungerer bedre med læring, trivsel og undervisning, når eleverne og læreren er fysisk til stede. Der er så meget, som går tabt bag en skærm. Derfor var det en ekstra speciel dag i tirsdags, da vi tog imod vores udskolingselever. Endelig kunne vi se hinanden rigtigt i øjnene og mærke efter, hvordan perioden fra hinanden har påvirket os.

Jeg ved, at der er stor forskel på skolernes fysiske rammer og antal kvadratmeter per elever, men alligevel undrer det mig, at skolerne tæt på hinanden ikke bruger hinanden mere ift. at ramme et rimeligt fælles niveau? Vægtskålen behøver ikke at være fuldstændig lige, men det kan give lidt udfordringer, når man oplever så stor forskel.

Nødundervisningens forskelligheder

Blot i min omgangskreds har jeg hørt om stor forskel i både nødundervisningen men også genåbningen. I nødundervisningen har skoler tæt på mig kørt Google Meet-møder nonstop fra kl. 8-14 hver dag. Andre har lagt undervisning ud online og taget et morgenmøde med eleverne. Der har også været modellen med slet ikke at køre klasseundervisning online, men i stedet sætte fokus på vejledning i mindre grupper.

I genåbningen af udskolingen har spredningen også været stor. Nogle udskolingselever møder ind til blot 90 minutter, mens man andre steder lader eleverne køre fire klokketimer dagligt.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor der ikke centralt er lagt lidt en ramme ned over skolerne. Det er fint nok, at der er bevægelsesrum, men det her virker som en anelse for frit.

Jeg har oplevet nogle elever være fortørnede over andre skolers rammer. Eleverne finder det unfair, at de skal være mere i skole end kammerater fra andre skoler. Samtidig kan vi risikere at miste elever undervejs i løbet af dagen, da andre skoler kører helt andre tider – og eleverne bliver fristet af kammerater andre steder fra.

Den tydelige ramme mangler

Det er naturligvis et individuelt ansvar at kunne være i disse forskelligheder som elev, men sætter vi os bare en smule i elevens sted, så kan dette sikkert godt i deres hoveder give en følelse af ”stadig ikke rigtig skole”.

Vi gør i Danmark en dyd ud af, at eleverne skal tilbydes de samme vilkår indenfor f.eks. de forskellige prøveformer. De skal også have et bestemt antal timer, tekstopgivelserne skal være i sync med Undervisningsministeriet osv. Eleverne er vant til, at tingene spiller sammen.

Det giver en følelse af ægthed!

Den bliver i min optik sat ud af drift, når skolerne pludselig skøjter i alle retninger, hvad fremmøde angår. Det samme gælder, når nogle elever på en skole skal sidde på Google Meet dagen lang, mens andre får en instruks over Google drev, hvorefter de er overladt til sig selv.

Jeg tror, det ville gavne alle, hvis der var en mere tydelig ramme, som skolerne i forhold til nødundervisningen/genåbningen kunne agere i.