Relationen er bærende for en konstruktiv faglig og social kultur

Det er ikke ofte jeg har så mange nye ansigter i klasserne, som jeg har i år. Blot en enkelt ud af fire klasser kender jeg i forvejen, hvilket har krævet en del her frem mod efterårsferien.

For hvordan skaber jeg en tydelig ramme, gennemfører en kompetent klasseledelse og danner gensidig respekt i et klasserum, hvor lærer og elever gerne skal være fælles om en konstruktiv faglig og social kultur?

Der findes en del måder at manifestere sig på som underviser i et klasserum. Jeg hører til den type, der tror på, at relationen og det at eleven føler sig set og hørt skal bære den gode skoleoplevelse hjem.

Vi skal lære hinanden at kende

Først og fremmest må jeg som lærer give mig til kende i flere arenaer. I min optik er det forfejlet at regne med, at man kan “nøjes” med blot at være faglæreren.

Jeg tænker meget over, hvordan jeg kan tilrettelægge min undervisning, så vi kan lære hinanden at kende. Hvis mine elever erfarer, at jeg er mere end blot deres lærer i de respektive timer, så er der en reel chance for, at de også vil lade maskerne falde bekende og kulør i forhold til et fælles tredje, vi kan dele.

I min undervisning har jeg altid tid til at spørge en flok drenge om fodbold fra weekenden. Både deres egne oplevelser men også hvis de følger for eksempel AGF eller andre klubber. Jeg prøver at huske enkelte historier og spørge ind til alt fra sommerhusture til familiebesøg, og så prøver jeg at ramme en indre checkliste, hvor jeg hver dag gerne på en eller anden måde gerne vil have været i kontakt med alle elever. Om det er en fjollet kommentar jeg responderer på eller en håndsoprækning er ligegyldigt. Jeg har et stort ønske om, at de alle har følt sig set på den ene eller anden måde. Får jeg ikke kontakten fra alle, så opsøger jeg selv de enkelte.

Dagens dråbe

Jeg har tidligere beskrevet et tiltag, som i en periode starter mine dansktimer. Jeg har gennem årene kaldt det for “Dagens dråbe”. Her starter jeg altid selv. Indslaget tager kun et par

minutter. Rammen er, at man skal vælge en ting man vil præsentere for klassen. Noget der har betydning for en. Det kan være fortællingen om en bedstefar, historier om fodboldtræning, en god veninde eller lignende.

Mine oplevelser med dette indslag er, at eleverne lærer sider af hinanden at kende, og samtidig får jeg indsigt i en vigtig detalje for den enkelte. På den måde nærmer vi os hinanden, og nogle gange kan indslaget afføde snakke i klassen, som vi måske aldrig ellers var kommet omkring.

Jeg har flere gange i min lærerkarriere diskuteret med kollegaer omkring det med at være personlig i sin undervisning. Jeg kunne ikke fungere uden. Men det ved jeg, at andre sagtens kan, og det er helt fint.

Jeg tror bare fortsat på, at når jeg skal finde vej ind til 75 nye menneskers bevidsthed, så er den bedste vej gennem relationen.