Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Lærerens hjælpende hånd
De kommende afgangsprøver i mundtlig dansk er i startfasen. I den næste periode skal jeg som lærer godkende elevernes valg af prøvetekst og dernæst vejlede i efterfølgende ti lektioner – men hvad så bagefter? Hvordan sikres det, at læreren ikke hjælper eleverne for meget?
Foto: Max Pixel/google.com
Vi skal vejlede, men vi skal ikke analysere teksterne for eleverne. Vi kan godt huske dem på kompositionen i form af berettermodellen, men eleverne skal selv finde frem til punkterne i den valgte novelle. Hvordan sikrer vi, at eleverne får lige vilkår fra klasse til klasse?
Det er fristende! Man giver lidt for meget hjælp i en situation, hvor man egentlig ikke må. For eleven skal bedømmes på det, eleven kan. Ikke hvad læreren har genereret fra sidelinjen.
Dog oplever vi sikkert alle i ny og næ klasser, der får en lidt for hjælpende hånd.
De voksne til prøve
Men hvad igangsætter denne lavine af gode råd, ekstra vejledning samt decideret direkte hjælp fra de voksne i klasselokalet?
Svaret findes nok i det faktum, at de fleste gerne vil have det går eleverne godt. Samtidig vil enkelte sikkert også have, at det går dem selv godt, og her ligger en af de store udfordringer.
Alt for mange lærere har en opfattelse af, at det er dem, der er til prøve.
Det er stærkt fejlagtigt!
Flere lærere kan godt have den opfattelse, at de har fejlet, hvis klassen ikke klarer sig godt. Der er naturligvis en sandhed i, at dygtige didaktikere kan hæve en klasses niveau med god og velovervejet undervisning, men vi er som lærere ude på et skråplan, hvis vi føler, at vi bliver målt og vejet på prøvernes resultat.
Der er som sådan ikke noget, der kan stoppe denne adfærd, for det hele ligger i lærerens egne hænder.
Jeg ønsker blot for elevernes videre færd, egen udvikling og faglige selvopfattelse, at de lærere, der har lidt svært ved at håndtere ”prøve-hypen”, vil trække sig lidt, så eleverne får mulighed for at udvikle sig uden en lidt for velment lærerhånd i ryggen.