Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Er en hånd i vejret lig med en god karakter?

Forleden talte jeg med en veninde, som havde været til en skole-hjem-samtale med sin søn i 9. klasse. Hendes dreng var gået betydeligt ned i karakter fra 8. klasse til 9. klasse, og da hun bad om en forklaring på dette, fik hun kun ét entydigt svar: ”Din søn skal lære at række hånden mere op i timerne”.

Trine Hemmer-Hansen Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver

Offentliggjort 03.11.2017 - 00:28 Sidst opdateret 03.11.2017 - 00:28

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Converse College/Flickr.com

Nu er det sådan, at ikke alle elever har personligheden til konstant at sidde og vifte med hånden på forreste række. Heller ikke alle besidder evnen til at stå ved tavlen til diverse oplæg og fremlæggelser. Hvad med de elever? Kan de aldrig opnå de højere karakterer, når de egentlig har evnerne til det?

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Disse elever findes i alle klasser – selv i klasser med god klassekultur. Visse elever er blot ikke begejstrede for at markere uanset det givne klassemiljø.

Hvordan vægtes karaktergivningen?

Der er flere af mine kollegaer jeg ikke er enig med i forhold til, hvilke forventninger vi har til vores elever i forhold til karaktergivning. Nogle mener, at en elev sagtens kan opnå 10 eller 12 i en mundtlig karakter, selvom han/hun langt fra rækker hånden op særligt ofte. Andre mener, at hyppig håndsoprækning er en nødvendighed, for at kunne opnå en karakter i den høje ende af skalaen – specielt set i lyset af, at markering også er en nødvendighed i ungdomsuddannelserne. Her drukner den enkelte nemt i mængden på omkring 30 studerende i en klasse.

Fuld enighed opnår vi nok aldrig, og derfor er det yderst vigtigt, at eleverne er bekendte med den enkelte lærers krav og holdninger til forholdene omkring karaktergivningen.