Den Danske Sprogkreds
Blog
At skyde papegøjen
Et udtryk med en lang historie
Udtrykket at skyde papegøjen stammer fra 1200-tallet Frankrig, hvor fugleskydning var en populær sport.
Der var ikke tale om levende fugle, men om træfigurer, der var malet i mange farver og påsat beslag af metal i forskellige størrelser. Beslagene skulle skydes ned i en ganske bestemt rækkefølge, og der var forskellige præmier knyttet til de forskellige beslag og fugle.
Den sidste fugl, der skulle skydes ned var papegøjen, og den, der skød papegøjen, vandt den største præmie.
Papegøjeskydning i Danmark
Fugleskydningen bredte sig fra Frankrig til Tyskland og Holland og i 1300-tallet og fremad er sporten kendt i Danmark.
Fra begyndelsen af 1500-tallet bliver buer og pile afløst af geværer og kugler, og der organiseres større og større konkurrencer. I det nuværende Skydebanegade på Vesterbro holdt et skydeselskab bestående af såvel kongelige som adelige og borgere en række konkurrencer.
Papegøjeskydning fandt sted om sommeren, og her blev der sat en papegøjefigur op på en høj stang, en såkaldt papegøjestang. Papegøjeskydningen varede typisk 4-5 timer, og der var masser af dejlig ventetid, der kunne fordrives med netværkssamtaler, og så var der fest bagefter.
Medlemmerne af skydeselskaberne tog papegøjeskydningen ret seriøst. Lige som unge mænd i dag løber rundt i de danske parker hele året i håbet om at få et diplom for at have gennemført Royal Run, trænede de dengang deres færdigheder i præcisionsskydning i håbet om at få en papegøjeorden at sætte på tøjet og måske ligefrem skyde papegøjen ned fra sin papegøjestang og blive udråbt til papegøjekonge og opnå status af papegøjeridder og fast medlem af et papegøjegilde.
(Alle de kursiverede ord findes som selvstændige opslagsord i Ordbog over Det Danske Sprog (www.ordnet.dk/ods))
I 1800-tallet rykkede fugleskydningen i en noget mere enkel form ind på kroer og værtshuse. Her opstillede man simpelthen en træfigur af en papegøje på en stang og lod gæsterne dyste om at ramme den.
H.C. Andersen kendte til papegøjeskydning
H.C. Andersen beskriver fugleskydningen i Schweiz i sin historie Isjomfruen (1862) og i eventyret Lille Tuk (1847) lader han papegøjeskydningen i Præstø som en del af det pensum, hovedpersonen skal lære om de sjællandske byer:
Og lige med eet saa kriblede og krablede Bogen under Hovedet paa lille Tuk: "Kykeliky! put! put!" det var en Høne, der kom og det fra Kjøgeby. "Jeg er een af Kjøge høns!" og saa sagde den hvor mange Indvaanere, og om Slaget der havde staaet, og det var nu ikke noget at tale om.
"Krible krable, bums!" der dumpede en; det var en Fugl af Træ, som nu kom; det var Poppegøien fra Fugleskydningen i Præstø. Den sagde, at der var ligesaa mange Ind -vaanere, som den havde Søm i Livet; og den var noget stolt: "Thorvaldsen har boet paa Hjørnet af mig. Bums! jeg ligger deiligt!" (Fra eventyret Lille Tuk, 1847.)
Fugleskydning i dag
Traditionen med fugleskydning holdes i live på Herlufsholm Kostskole ved Næstved. Her skyder eleverne en gang om året med pil og bue til måls mod en træfugl. Af en eller anden besynderlig grund bliver årets fuglekonge smidt i den nærliggende å, Susåen, som afslutning på konkurrencen.
Der er stadig fugleskydning i byer som Århus, Ebeltoft, Marstal, Ærøskøbing, Hjørring og Næstve, og udtrykket at skyde papegøjen lever i bedste velgående ikke bare i talesprog, men også i mediesprog. (LB)
