Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

Corona-krisen har gjort det danske sprog danskere

Piben har fået en anden lyd. Når vi taler om noget alvorligt, ryger de amerikanske buzz- og keywords i baggrunden til fordel for danske ord.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De seneste år er sproget i den offentlige kommunikation blevet mere og mere engelsk. Højtråbende eksperter i politisk spin og public management har overbevist os om, at vejen til succes går gennem fancy slogans, buzzwords og keywords. 

      Men piben fik pludselig en anden lyd. Den 11. marts kl. 20.30 stod det klart for alle, at Danmark var alvorligt truet af en epidemi af en livstruende sygdom, og at alle skulle overholde nogle særdeles skrappe regler for at imødegå faren. Fra næste dag ville det være forbudt at forsamles over 10 personer, og mange butikker, arbejdspladser, skoler, børnehaver og meget mere skulle holdes lukket.

Nye forhold skaber behov for nye ord, og her har kreativiteten været stor. Vi har fået nye ord, og ældre ord har fået ny betydning. Ord som afstandskaffe, ansigtsmaske, bamsejagt, flokimmunitet, hudsult, kahytskuller, nødpasningsordning, omtankeafstand, selvisolation og værnemidler er blot nogle få eksempler på ord, der er dannet på dansk grund med brug af danske orddannelsesprincipper.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Hvorfor siger vi ikke bare distance coffee, face mask og teddy hunt? Svaret er, at  vi er bange, og angsten dulmes bedst med følelsen af, at vi står sammen og hjælper hinanden, selv om det medfører betydelige afsavn for den enkelte. Her hjælper ingen snedigt udtænkte engelske one-liners. Man må bruge fællesskabets sprog.

Ordet danskere er også kommet på mode igen, og mange steder bliver der svinget med Dannebrog ud af vinduerne, når der synges fællessang hver for sig med sange fra Højskolesangbogen. Coronakrisen har gjort os mere bevidste om de danske værdier. Vores sprog er blevet mere dansk. Vi er blevet danskere.

Illustrationen: Den lille havfrue med værnemaske er af Gert Ejton.

Artiklen vil blive bragt i Den Danske Sprogkreds´ blad Sprogkræsen den 1. juni.

Powered by Labrador CMS