Læs mere fra bloggen: Den Danske Sprogkreds
Blog
Både små og store sprog er truet af undergang
På websiden Ethnologue anføres det, at der i dag er over 7.000 forskellige sprog i verden, og at over halvdelen af dem tales af under 2 % af verdens befolkning. Disse sprog herunder det danske er principielt truet af sprogdød.
Det er almindelig kendt, at sprog, der tales af relativt få personer, er i fare for at uddø. På websiden Ethnologue anføres det, at der i dag er over 7.000 forskellige sprog i verden, og at over halvdelen af dem tales af under 2 % af verdens befolkning. Disse sprog herunder det danske er principielt truet af sprogdød.
Et sprog kan uddø som følge af folkedrab eller massiv undertrykkelse fra en dominerende kultur med et andet sprog, men et sprog kan også dø af mangel på interesse for at bruge og vedligeholde det. Nogle sprog med relativt få brugere kan udvides og få flere og flere brugere. Sprog med større udbredelse kan miste sin betydning og uddø i løbet af ganske få generationer.
"Et sprog kan have det rigtig fint, men så går det over til, at du kun snakker det med venner og familie, og til sidst bruger du kun små fraser", udtalte lektor i sprogvidenskab på Københavns Universitet, Thomas Olander, 5.12. 2018 til Videnskab.dk. Også store sprog kan være truet af sprogdøden.
Små sprog, der forsvares med næb og kløer
Litauen fører Europas skrappeste sprogpolitik
Det litauiske sprog har gennem århundreder været under voldsomt pres fra russisk, polsk og tysk. Man har tidligere har udgivet bønne– og salmebøger på litauisk, men skrevet med kyrilliske bogstaver, for at de ikke skulle vække opmærksomhed ved eventuelle husransagelser, og nu fører man en sprogpolitik, hvor det litauiske sprogakademi gennemgår hele ordstoffet og indfører nye ord og vendinger for fremmede ord. Et hotel hedder f.eks. hotel på de fleste europæiske sprog, men ikke på litauisk. Her hedder det viešbutis (gæstehus).
I Litauen er det strafbart at bryde sprogloven. En person, der taler i et offentligt medie, holder en forelæsning på et universitet eller taler ved større sammenkomster, kan risikere op til 1.000 kr. i bøde for at anvende et russisk eller et engelsk ord eller lægge trykket forkert i etablerede litauiske ord.
Island kommer på andenpladsen
Den islandske sprogpolitik er også legendarisk, men her er det primært det danske sprog, der står for skud.
Island blev et selvstændigt land i 1918 efter i 656 år at have været en del af Danmark (og Norge). På basis af de gamle sagaer og med hjælp af den danske sprogforsker Rasmus Rask gik man i gang med at genskabe et selvstændigt islandsk sprog, hvor de danske ord og grammatiske strukturer blev fravalgt, og man gjorde sig store anstrengelser for at konstruere nye, ægte islandske ord.
Arbejdet er fortsat helt op til i dag, og der er folkelig opbakning til at bruge de nye ord, når de bliver lanceret. En telefon hedder f.eks. a telephone på engelsk, ein Telefon på tysk, en telefon på svensk, telefon på tyrkisk, telèfon på catalansk og fona på nepalesisk – men sími på islandsk. Det kommer af det oldislandske ord sími, der betyder reb eller tov, så selv om der også er indført trådløs telefoni på Island, så er det altså ikke tilfældet i sproget.
En mobiltelefon hedder farsími på islandsk. Her er første sammensætningsled ordet far, der betyder bevægelse.
På litauisk hedder telefon overraskende nok telefonas.
Det er tydeligt at mærke, at der bliver lagt mange kræfter og meget energi i at skabe de rent islandske ord.
Nordmændene er også godt med
I Norge er der ligesom i Litauen og Island en stærk stolthed forbundet med det norske sprog, men her lægges der stor vægt på dialekterne, og på basis af dialekterne har man konstrueret et skriftsprog, det såkaldte nynorsk, hvor man kan vælge imellem en række forskellige dialektale staveformer af de forskellige ord. Tal dialekt, skriv nynorsk, lyder slagordet. De mange forskellige staveformer kan godt give problemer, men de er, for tilhængerne af nynorsk, underordnet ønsket om at udtrykke sig skriftligt på et eget sprog, og ikke på dansk, som alternativet bokmål ligger ganske tæt på.
Nordmændene er som litauerne og islændingene optaget af at undgå at bruge eller i hvert fald begrænse brugen af engelske ord, og derfor har Norsk Språkråd lister med afløsningsord på hjemmesiden, typisk engelske ord, som får et karakteristisk norsk alternativ.
@ – krøllalfa, babyboom – babybølgje, babyboomer -fødselsbølgjebarn, baby shower - babygåvedryss, backup – tryggingskopi, bake-off – halvsteikt bakverk, binge watching – tv-fråtsing, brainstorm - idémyldring
De store sprog
Sammenligning mellem Frankrig og Spanien
Både det franske og det spanske sprog blev udbredt over store dele af verden i kolonitiden.
Fransk tales af mellem 90 og 200 millioner mennesker i tales ikke bare i Frankrig, Belgien, Schweiz og Luxemburg, men også i Canada, på Haiti, på nogle af De Vestindiske Øer, på Elfenbenskysten i Afrika og i Congo og også som andetsprog i store områder i Asien og USA.
Spansk tales af ca. 600 millioner mennesker i det europæiske Spanien, men også i 19 latinamerikanske lande, på talrige øer på Antillerne og i store områder i USA. Dertil kommer også mindre enklaver i Afrika og så findes der ladino (en slags jødisk spansk) og en blanding af spansk med nogle lokale sprog som tales på Filippinerne.
Frankrig og fransk sprogrøgt
Frankrig er det europæiske land, der har den mest markante sprogpolitik. Hvis man siger til en person fra Frankrig, at det franske sprog er grimt og betydningsløst, bliver man stærkt upopulær.
I Frankrig har man en sproglig institution, der ikke bare sidder og tæller ord og indskriver de mest udbredte stave- og bøjningsformer i en retskrivningsordbog. Det franske sprog reguleres af L´Académie française, og Det Franske Akademi udfører en høj grad af protektionisme og bekæmper den voldsomme påvirkning fra det engelske sprog.
L´Académie française udsender også med jævne mellemrum vejledninger til godt og dårligt fransk sprog med titlen Dire, ne pas dire (Sig og sig ikke), og disse vejledninger skal følges af alle offentlige myndigheder.
I 1992 blev der tilføjet en sætning til den franske grundlov (La Constitution), hvor det blev slået fast, at sproget i Den Franske Republik er fransk.
I 1994 kom der så en lov om, at alle offentlige skrivelser skal være på fransk. Der skal tales fransk i medierne. Reklamer, brugsanvisninger og regninger skal være på fransk. Også på arbejdsmarkedet skal al kommunikation foregå på fransk, hvilket vil sige, at kontrakter, stillingsannoncer og alle andre dokumenter skal foreligge på fransk (evt. i oversættelse til fransk). Når der afholdes videnskabelige konferencer i Frankrig, er det på samme måde obligatorisk, at arrangørerne gør det muligt at forstå og udtrykke sig på fransk, eventuelt ved hjælp af tolkning.
Det spanske sprog er truet af fragmentering
Det gamle spanske kolonialsprog har udviklet en høj grad af fragmentering i forskellige såkaldte geolekter, altså varianter, der tales i forskellige spansktalende lande. En bus hedder f.eks. autobús i Spanien, men guagua på Cuba og på De Kanariske Øer og colectivo i Argentina.
Man kan hævde, at dette ikke er et stort problem, men det amerikanske firma Netflix, der leverer online-streaming over det meste af verden, må se anderledes på sagen, for her valgte man i 2018 at sætte spanske undertekster på den Oscarbelønnede mexicanske instruktør Alfonso Cuaróns delvist selvbiografiske film, Roma, for det spansktalende publikum i Europa. Her blev ustedes, som er et pronomen, der betyder I eller jer i Sydamerika, erstattet af vosotros, der betyder I og jer, i Spanien, adjektivet enojado, der bruges i betydningen vred eller sur i Sydamerika, blev oversat til enfadado, der bruges om samme sindsstemning i Spanien, og verbet vengan, som bruges i betydningen kom i Sydamerika, blev oversat til venid med samme betydning i Spanien.
Dette tiltag blev kritiseret, men det er ifølge den spanskfødte lingvist Lucas Ruiz, der underviser på Aarhus Akademi og skriver om spanske forhold, et faktum, at et flertal af de spansktalende i Latinamerika i dag ikke længere identificerer sig med det, sprog, man forbinder med spansk i Europa og derfor ikke ser nogen grund til at orientere deres valg af udtale, ordforråd og grammatik i forhold til en europæisk spansk norm.
Det spanske sprog er truet af fragmentering, og de forskellige geolekter udvikler sig længere og længere fra hinanden.
