Katrine Fylking

Blog

Ulykkelige konsekvenser for de nyankomne elever - politisk ansvar efterlyses

Hyrdebrevet fra STUK, som blev sendt ud til alle kommunalbestyrelser i landet den 11. november, har medført en del debat i København. Forvaltningens beskrivelser af organiseringen af basisdansk på skolerne stemmer ikke overens med lærernes opfattelse af samme, så hvad nu?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal vi fortsat leve med, at lovgivningen ikke overholdes?

Jeg er forundret og overrasket over, at administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Tobias Stax blot afviste kritikken af, at Københavns Kommunes praksis skulle være i strid med lovgivningen og indskærpelsen om organiseringen af undervisning i basisdansk i hyrdebrevet. 

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen tilsluttede sig på Twitter og udtrykte sin tillid til, at udsendelse af en revideret vejledning og hyrdebrevet til skolerne burde være nok i forhold til at sikre, at lovgivningen overholdes i Københavns Kommune. Dette har vist sig under ingen omstændigheder at være tilstrækkeligt. At føre tilsyn på skolerne er et kommunalpolitisk ansvar, og det skal sikre, at lovgivningen overholdes.

Katrine Fylking

Tilføj beskrivelse

Det er klart, at det er problematisk, at der er så stor uoverensstemmelse mellem opfattelsen af praksis på skolerne hos henholdsvis forvaltningen og lærerne. Der er brug for et realistisk billede af den aktuelle situation på skolerne for, at denne opgave kan håndteres. 

På Folkeskolen.dk efterlyser Tobias Stax hvilke skoler, der ikke overholder kravene, som er beskrevet i hyrdebrevet. Det er vigtigt at understrege, at vi har et generelt problem, som skal løses, og vi skal ikke udpege enkelte skoler, lærere eller skoleledere. Det kan ikke være rigtigt, at der skal angives konkrete skoler, for at problemet tages alvorligt. Lærerne er frustrerede og bekymrede over praksis omkring direkte integration i kommunen, og det bør de politisk valgte handle på.

Det har vidtrækkende negative konsekvenser for de nyankomne elever, når de oplever at sidde hele skoledagen i en klasse, hvor undervisningen foregår på dansk. De har ikke de sproglige forudsætninger for at kunne deltage. I frikvartererne og i fritiden oplever eleverne det samme, for samvær, venskaber og deltagelse i fællesskabet er afhængigt af at lære dansk. Alle byens børn er vores børn og et fælles ansvar, som beskrevet i Københavns Kommunes strategi for børn og unge.

Hyrdebrevet skaber klarhed over organiseringen af undervisningen i basisdansk, men problemerne omkring dansk som andetsprog har et væsentligt større omfang, som der yderligere bør handles på.