Der er brug for alle læreres deltagelse i det faglige fællesskab

Foto: Jan Klint Poulsen

Lærerne er de faglige eksperter i undervisningen på skolerne. Politikere, embedsfolk, forskere, eksterne rådgivere og konsulenter kan naturligvis bidrage med kvalificeret viden til skolens opgave, men det er lærerne, der gør sig de nødvendige praktiske erfaringer i klasselokalerne med eleverne, der har den viden, der er nødvendig for at kunne træffe de bedste beslutninger for og i skolen.

Skolens interessenter skal forstå og respektere, at det er en forudsætning, at ingen beslutninger kan tages uden lærerne. Hvis dette alligevel er tilfældet, så må det være vores pligt som lærerprofession at udøve modstand og sige fra med faglige argumenter.

Lærerne SKAL udøve deres professionelle dømmekraft

Arbejdstidsaftalen A20 giver os nogle muligheder, som vi skal udnytte. Der ligger en stor opgave og et stort ansvar placeret hos tillidsrepræsentanten i arbejdstidsaftalen, men det gør der bestemt også hos den enkelte lærer. Det er konkret beskrevet i arbejdstidsaftalen, at samarbejdet på skoleniveau består af et samarbejde mellem skoleleder, tillidsrepræsentant OG lærere. 

Et af de vigtigste elementer i vores arbejdstidsaftale er, at lærerne igen har fået en central rolle i vores overenskomst. Lærerne kan kvalificere målsætninger og skoleplan, herunder prioriteringen af lærernes arbejdstid og øvrige opgaver, og hermed bidrage til skoleledelsens prioritering af lærernes arbejdstid, som det er beskrevet i forbindelse med samarbejdsmødet. Her er det nødvendigt, at lærerne har et professionelt råderum, hvor de kan bringe deres faglighed ind i et fællesskab, som kan danne grundlag for de beslutninger, som træffes. Her skal den enkelte lærer naturligvis tage det ansvar, som følger med.

Den nye aftale er ved at blive implementeret på skolerne, og mange steder kræver det en større kulturændring at bringe lærernes samlede faglighed i spil. Det kræver en indsats af såvel lærere som skoleledelse. Vi er fælles om intentionerne i aftalen, som er aftalt mellem de centrale parter - det gælder alle parter på alle niveauer.

Lærernes indflydelse er en nødvendig forudsætning

En skoleleder kan ikke tage de rigtige beslutninger, hvis ikke lærerne bidrager, og hvis ikke lærerne høres. Det vil være meningsløst og umuligt at foretage valg kvalificeret uden reelt at inddrage lærerne, som har den nødvendige viden. Skoleledelsen skal selvfølgelig have et ledelsesrum og dermed mulighed for både at prioritere og bortprioritere opgaver i skolen.

Lærerne skal bruge alle muligheder for at udøve professionel dømmekraft i deres arbejde. Dette gælder ikke blot i klasselokalet med eleverne eller i teamsamarbejdet, men også i samarbejdet med skoleledelsen i hverdagen og i udfoldelsen og implementeringen af arbejdstidsaftalen. Det handler blandt andet om, at udfordre og kvalificere ledelsens beslutninger – både i det uformelle og det formelle.

Et eksempel kan være de kommunalt initierede projekter. Projekter og undervisningsforløb, der ikke giver mening for den enkelte skole og for den enkelte klasse er problematisk. Beslutningerne er formentligt truffet i bedste mening af forvaltning eller politikere på det kommunale niveau, men god undervisning kan ikke konstrueres på afstand og gennemføres konceptuelt. I bedste fald er det spild af tid, men værre er det, hvis det bryder med det pædagogiske og didaktiske arbejde, som læreren er i gang med i klassen. Lærerne på skolerne skal kvalificere prioriteringerne af ovennævnte projekter i skoleplanen, og de skal bidrage med deres viden, der kan kvalificere ledernes beslutning om, hvilke projekter, der skal prioriteres og gennemføres. Der kan ikke være tvivl om, at vi opnår de bedste resultater sammen.

Skal folkeskolen leve op til sit formål, så må man indse, at lærernes indflydelse på skolens opgaver er en nødvendig forudsætning.