Budgetloven … en hæmsko for folkeskolen!

Foto: Morten Rode

Hellere udvikling end afvikling

Vi har brug for at kunne ansætte flere lærere og fastholde de dygtige lærere. Vi har brug for at forbedre lærernes arbejdsvilkår på skolerne. Folkeskolen bliver ikke bedre end lærernes arbejdsvilkår. Det kan ikke være rigtigt, at vi gang på gang skal foregive at kunne løfte samme opgave for færre midler, det kan ikke lade sig gøre.

En spændetrøje om velfærden

Et eksempel er den københavnske folkeskole, som er i en presset situation. Vi kan glædes over de mange nye borgere og skoleelever, der flytter til kommunen, vi oplever at andelen af elever, som søger privatskoler falder og flere søger folkeskolen. Det er en udvikling, som vi kan være stolte af. Men desværre oplever vi også en økonomi, der ikke følger med. Vi skal drive skole for flere elever for færre penge. Københavns Kommune har penge til at øge budgettet for folkeskolen, men har grundet budgetloven ikke mulighed for det.

Skrot budgetloven – de politiske ambitioner for folkeskolen indfries ikke

Det er positivt, at der i finanslovsforhandlingerne tales om at afsætte op mod en milliard ekstra til folkeskolen, men det løser ikke problemet med budgetlovens service- og anlægslofter.

Efter finanskrisen i 2012 vedtog Finanspagten budgetloven og hermed reglerne om budgetbalance. Budgetloven er en måde at sikre, at EU's regler om budgetter overholdes. Der er hårde sanktioner mod kommunerne, hvis de ikke overholder budgettet. Hvis servicelofter og anlægslofter overskrides, beskæres kommunens bloktilskud, som de kunne have brugt på velfærd og byggeri. Dette medfører, at kommunerne ikke bruger de penge, som de rent faktisk har, af frygt for at overtræde budgetterne og dermed blive mødt af hårde statslige, økonomiske sanktioner. FOA har netop gennemført en undersøgelse, som viser, at 4 ud af 10 kommuner er så forsigtige, at de budgetterer lavere, end hvad der egentlig er udmeldt. Dette betyder, at kommunerne ikke indfrier de politiske ambitioner, og det er dybt problematisk.

Fra 2011-2018 har kommunerne haft et underforbrug på 23 milliarder – penge som kunne være brugt på velfærd. Det betyder, at mange kommuner rent faktisk har penge, og indenfor de sidste tre år er kommunernes kassebeholdning steget med knap 30%. Budgetloven forhindrer også langsigtede investeringer, da alle udgiftslofter er etårige. Det vil være ønskeligt med flerårige budgetter, der giver mulighed for langsigtede investeringer.

Det kræver tilslutning og handling

Evalueringen af budgetloven er udskudt til marts måned, hvilket betyder, at vi har mulighed for at sætte en politisk dagsorden i form af krav om at budgetloven skrottes. Der er bred opbakning fra de faglige organisationer ligesom flere politiske partier støtter forslaget. Det kræver, at vi også i Danmarks Lærerforening tager aktivt del i arbejdet med at skrotte budgetloven. Lad os tage det endelige opgør med budgetloven i marts måned!