En læreraftale - en styrkelse af fagforeningen

Mandat til at forfølge nye veje - samarbejdssporet

Mulighederne for at indgå en central arbejdstidsaftale i forhold til ressourcetildelingen til folkeskolen har været diskuteret længe. Der er for mig ikke noget alternativ til at indgå en central aftale. Der er en helt klar disharmoni mellem opgaver og ressourcer i folkeskolen, særligt i forlængelse af en underfinansieret folkeskolereform. I 2019 blev det besluttet på Danmarks Lærerforenings kongres, at vi ikke skulle gå efter en ressourcebindende central arbejdstidsaftale med et loft over undervisningstid og en faktor til forberedelse, men i stedet forfølge det såkaldte samarbejdsspor, som beskrevet i den nedsatte arbejdstidskommission fra overenskomstforhandlingerne i 2018. Blandt de kongresdelegerede var der bred enighed om, at vi ikke kunne lande et fornuftigt og tilfredsstillende resultat med en ressourcebindende aftale. Undervisningstimetallet ville blive for højt og forberedelsesfaktoren ville blive for ringe. Det ville have negative konsekvenser for alt for mange lærere rundt om i landet. Det er vigtigt at understrege, at den beslutning bestemt ikke er ensbetydende med, at vi ikke længere vil kæmpe for flere ressourcer til folkeskolen, arbejde for en afvikling af de elementer i folkeskolereformen, som ikke fungerer, og for et loft over undervisningstiden. Vi har været nødsaget til at finde en anden vej og se andre muligheder, for at sikre lærerne bedre arbejdsvilkår.

Jeg vil i dette indlæg forholde mig til aftalen mere overordnet og kort komme omkring fagforeningens position, lærerprofessionens virke og implementeringen af den nye arbejdstidsaftale.

Fagforeningens position – tillidsrepræsentanternes plads på skolerne er afgørende

Det er en aftale, som anerkender den danske model og aftalesystemet, hvor parterne har forhandlet og er blevet enige om en aftale. Heri ligger en stor værdi. Fagforeningens rolle er igen blevet væsentlig i forhold til lærernes arbejdsvilkår på skolerne, anerkendt af begge parter. I aftalen vil jeg særligt fremhæve tillidsrepræsentantens gennemgående rolle.

I lov 409 står tillidsrepræsentanten nævnt en enkelt gang under bemærkninger. Her står det beskrevet, at tillidsrepræsentanten skal orienteres i forbindelse med mere principielle ændringer i arbejdstilrettelæggelsen eller tjenestefordelingen. Det har haft negative konsekvenser på skolerne, at tillidsrepræsentanterne har været sat ud på et sidespor. Her er blevet kæmpet en vigtig kamp gennem de sidste 7 år for at få fagforeningen og tillidsrepræsentantens funktion tilbage, og med denne aftale anerkendes og vægtes tillidsrepræsentantens funktion af begge parter.

Lærerprofessionens virke - vi har brug for en læreraftale – en professionsrettet aftale

Det er helt afgørende for mig, at aftalen understøtter lærerprofessionen. Lærerne er de professionelle, og der er brug for det professionelle råderum. I aftalen er beskrevet et samarbejdsmøde, hvor lærerne bliver rådgivende for skolens leder, og det kan være med til at genopbygge det fundament, som folkeskolen har brug for. Lærernes professionelle dømmekraft skal i anvendelse, for vi har en stærk lærerprofession, og vi har brug for, at den udvises tillid. Lærerne skal have indflydelse og mulighed for at udfolde deres faglighed, det er det, som giver skolen liv. Aftalen som helhed er et skridt væk fra overstyring og New Public Management, som har indskrænket lærernes professionelle råderum i en sådan grad, at det har været ødelæggende for fagprofessionen og for folkeskolen.

Der er i aftalen procedurer for det aftalebaserede forpligtende samarbejde på de forskellige niveauer. På skoleniveau er der beskrevet en skoleplan og et samarbejdsmøde, hvor skoleledelse og lærere drøfter prioriteringer indenfor den givne ramme. Vi skal væk fra individuelle drøftelser mellem skoleleder og lærer, hvor det er den enkeltes kamp for gode arbejdsvilkår. Vi har brug for synlighed, gennemsigtighed og retfærdighed i vores lærerarbejde.

Implementeringen af den nye arbejdstidsaftale – det er ikke en mirakelkur

En arbejdstidsaftale løser ikke problemet med den manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer, en arbejdstidsaftale løser ikke problemerne med mislykkede elementer i folkeskolereformen og de lange skoledage, og en arbejdstidsaftale løser ikke problemer med dårlig skoleledelse.

Jeg mener, at samarbejde er vejen frem. Det er vores mulighed for at udvikle den gode skole, som vi ønsker, hvilket er tydeligt i vores erfaringer fra de lokale samarbejder i kredse og kommuner og på skolerne. 

Jeg håber, at aftalen også kan manøvrere samarbejdet mellem lærere og skoleledelse i en bedre retning, end vi har set de sidste år. Der er brug for nærværende skoleledelse, og skolelederne har brug for et ledelsesrum, hvor det er muligt at prioritere og tage beslutninger i samarbejde med lærerne.

Der er ingen tvivl om, at der, med den nye arbejdstidsaftale, ligger en stor opgave foran os i Danmarks Lærerforening. Det er en aftale, som skal foldes ud over tid. Det vil kræve noget af os alle sammen, af alle skolens aktører, men hvis vi sammen ser og udnytter potentialet i denne aftale, så kan det blive rigtig godt. 

Der er to aftaleparter med forskellige interesser, og det skal vi være os bevidst. Vi er lærernes fagforening. Aftalen skal ud at leve, og det vil kræve, at vi allerede fra dag et står sammen om mulighederne og forfølger alle elementer i aftalen tæt - og det er jeg ikke i tvivl om, at vi godt kan, hvis vi gør det i fællesskab.

Jeg ser denne arbejdstidsaftale som et stort skridt i den rigtige retning, og jeg anbefaler at stemme ja til aftalen.