Blog

Foto: Berit Jørgensen

KL og demokrati

Der er gang i forberedelserne af overenskomstforhandlingerne til 2024 på arbejdstagersiden, såvel som på arbejdsgiversiden. I den forbindelse er der vedtaget et interessant forslag i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, hvor man vil styrke den demokratiske proces på arbejdsgiversiden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vedtagelsen i København om at styrke den demokratiske proces

I Københavns Kommunes Borgerrepræsentation er der vedtaget et forslag, som skal behandles på KLs topmøde denne uge. I forslaget er det beskrevet, at ”KLs bestyrelse og KLs Løn- og personaleudvalg opfordres til at indkalde forslag til overenskomstkrav fra kommunalbestyrelserne forud for fastlæggelsen af KLs krav til overenskomstforhandlingerne i 2024.” En vedtagelse og indfrielse af intentionerne vil medføre stærkere overenskomster.

Stærke aftaler, der er forankret bredt

Katrine Fylking

Katrine Fylking er formand for Københavns Lærerforening og hovedstyrelsesmedlem i DLF.

Overenskomster kan være med til at løse nogle af de samfundsudfordringer, som vi står med. Vi ser ofte at overenskomstforhandlinger bygger videre på eksisterende aftaler. I den nuværende situation med inflation og usikkerhed skal vi være meget opmærksomme på at se muligheder og være åbne overfor, hvilken betydning overenskomsterne kan have i forhold til, hvordan de svære udfordringer og problemer kan håndteres. Der er kæmpe udfordringer i kommunerne med blandt andet fastholdelse og rekruttering, og det er vigtigt at se på, hvordan overenskomsterne centralt kan bidrage til at løse de udfordringer og problemer.

Overenskomstforhandlinger og kravopstilling

Her ved overenskomstforhandlingerne i 2023 lander det ene forlig efter det andet, og de sendes til afstemning. Samtidig nærmer overenskomstforhandlingerne i 2024 sig med hastige skridt, og forberedelserne er godt i gang. Der gennemføres omfattende involveringsprocesser, hvor de faglige organisationer på forskellig vis indsamler og bearbejder krav fra medlemmerne. Alle medlemmer i Danmarks Lærerforening har mulighed for at bidrage. Når vi forhandler aftaler nationalt eller lokalt, så er kravene således også baseret på den viden, som vi har helt ude fra klasselokalerne.

Det er vigtigt, at denne inddragelse og styrke gør sig gældende hos både arbejdsgiver og arbejdstager. Det skaber sammenhængskraft i vores aftalesystem, og bedre og stærkere aftaler, der er forankret der, hvor de er gældende.

At involvere medlemmer eller lokalpolitikere er ikke det samme som, at de skal sidde med ved forhandlingsbordet. Det er en vigtig proces at blive klædt på som forhandler – der kan ikke være tale om bestillinger – men om at have et stærkt fundament at stå på og rygdækning i forhold til mandat og resultat af de indgåede aftaler.

Demokrati sker ikke i snævre forsamlinger

Demokrati kan opleves som besværligt, særligt når der skal involveres bredt. Det er omfattende, men også nødvendigt. Stærke og gode aftaler er bredt forankret hos begge parter. Det kræver mod og vilje, at bevare et stærkt aftalesystem. Men det er også kernen i den danske model og fundamentet for hele vores velfærdssamfund. Den danske models berettigelse og anvendelighed afhænger af, hvordan parterne bruger den i praksis.

De, som skal arbejde med aftalerne, skal kunne se sig selv i dem. Det vil styrke samarbejdet og fremhæve ansvaret, som også ligger hos kommunalbestyrelserne som arbejdsgivere. Når vigtige samfundsmæssige spørgsmål skal afgøres i snævre forsamlinger som for eksempel KLs bestyrelse, så er det vigtigt, at det sker på baggrund af et bredt mandat, da det understøtter vores demokrati.

Forslaget i København blev stillet af Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepræsentationen/møde-15122022/referat/punkt-29

Forslaget blev vedtaget med 31 stemmer (Ø, C, B, Å og D) imod 14 stemmer (A, V og I). 5 medlemmer undlod at stemme (F).