Katrine Fylking
Blog
Fælles front til OK21!
Forberedelsen af overenskomstforhandlingerne i 2021 på det offentlige område er i gang, og mit håb er, at de faglige organisationer bliver enige om koordinering og krav til forhandlingerne og skaber et nødvendig og afgørende stærkt fællesskab.
Dramatiske overenskomstforhandlinger i 2018
Overenskomstforhandlingerne i 2018 var lange og dramatiske. Forudsætningerne var gode med den solide og gode økonomi i Danmark, men til trods for dette var der lagt op til svære forhandlinger, da tilliden mellem arbejdsgivere og lønmodtagere var på et lavt niveau. Fagbevægelsen lykkedes med at skabe en solidaritetspagt, som langt hen ad vejen banede vejen for de ønskede forhandlinger og resultater. Solidaritetspagten var nødvendig, da det var hårdt mod hårdt arbejdsgivere og lønmodtagere imellem.
Fagbevægelsen stod sammen på alle niveauer, hvor tre krav og temaer stod centralt i forhandlingerne; betalt spisepause, lønløft til lavtlønnede og realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstid. Det lykkedes ikke at forhandle lærernes arbejdstid på plads, men der blev indgået forlig på alle områder. Lærerne indgik et forlig, hvor der blandt andet indgik en aftale om periodeforhandlinger om lærernes arbejdstid. Det er nu lykkedes lærerne på det kommunale område at indgå en arbejdstidsaftale, som erstatter den forhadte lov 409, som siden 2013 har reguleret lærernes arbejdstid. Lærernes arbejdstid på det kommunale område skal således ikke forhandles ved OK21, det gælder udelukkende for lærernes arbejdstid på statens område.
Alle offentligt ansatte har ydet en ekstraordinær indsats
Mange offentligt ansatte har i høj grad medvirket til at løse opgaverne under Corona-situationen og ydet en ekstraordinær indsats, og der kan dermed være skabt forventninger om en form for belønning under kommende overenskomstforhandlinger. Men sagen er den, at alle har ydet en stor indsats, og om dette vil afspejle sig i resultatet af forhandlingerne, tvivler jeg på, særligt begrundet med den økonomiske situation i Danmark.
Kan vi koordinere krav i fællesskab?
Arbejdsgiverne har været mere offensive siden 2011, og hvis vi på lønmodtagersiden skal stå imod det, så kræver det, at vi står sammen og lykkes med at koordinere krav og skaber et fællesskab, hvor ingen faggruppe efterlades. De normer, som den danske model står på, er under pres, og vi kan se at magtbalancen forsøges forskudt i form af en arbejdsgiver, som i høj grad ser overenskomstforhandlingerne som en del af udgiftspolitikken og andre store politiske dagsordener, som vi for eksempel så ved lærerlockouten i 2013, hvor folkeskolereformen skulle finansieres gennem overenskomstforhandlingerne med lærerne.
Fagbevægelsen skal stå sammen
Når den samlede ramme for forhandlingerne er kendt, så må der ikke ske det, at det bliver en kamp de faglige organisationer imellem, for der er brug for, at vi står sammen. Det blev også klart ved OK18, at der skal være klare aftaler parterne imellem og en skarp koordinering, så der ikke opstår uklarheder, hverken for de centrale parter, for medlemmerne eller i offentligheden. En splittet fagbevægelse betyder en svækkelse overfor vores arbejdsgiver.
