Charlotte Holm

Blog

Hyrdebrevet kræver et kommunalt eftersyn af basisundervisningen

Assens Kommune har i en intern undersøgelse ladet lærere og ledere kommet til orde.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Assens Kommune har man brugt ventetiden siden EVA ´s rapport ” Direkte indskrivning af nyankomne elever i almenklasser”, der udkom sidste efterår, til at efterse basisundervisningen i Dansk son Andetsprog. Den lokale kreds, Vestfyns Lærerkreds, har siden lovændringen 2016 fulgt op med tilbagemeldinger fra tillidsrepræsentanterne og DSA-lærerne til kommunen. Det ser ud til, at det arbejde nu bærer frugt til gavn for eleverne.

Efter sommerferien 2020 iværksatte Assens Kommune en intern undersøgelse. Formålet med undersøgelsen var, at den skulle danne et oplyst og kvalificeret grundlag for en ny organisering af undervisningen i DSA. Lærere, ledere og PPR- medarbejdere er blevet interviewet.  Et par væsentlige nedslag fra undersøgelsen:

  • Efter indførelsen af direkte indskrivning i almenklasserne oplever skolerne, at det går langsommere med at opbygge elevernes sprog. Skolerne mener ikke, at de kan afsætte ressourcer til at give eleverne et sprog, der er tilstrækkeligt for at eleverne kan få udbytte af undervisningen og begå sig socialt.
  • Flersprogede elevers trivsel er udfordret af deres manglende sprog. Skoler oplever, at nogle elever lukker sig om sig selv, fordi de ikke kan kommunikere med klassekammeraterne eller, at de grupperer sig efter herkomst. Hos nogle elever fører deres manglende sprog til frustrationer, der giver adfærdsmæssige udfordringer.
  • Skolerne peger på, at der brug for et mere intensivt modtagetilbud.
  • Der langt flere elever med sprogstøttebehov end det antal nyankomne elever, som skolerne får økonomisk tildeling til.

Nu er ny model for organisering af området sendt i høring i Assens Kommune. En model, der følger bekendtgørelsens intentioner.

Det var DLF´s anke tilbage i 2016, at man med den direkte indskrivning udvander den faglige ekspertise og dermed kvaliteten i basisundervisningen. Lovændringens grundsten var en smidig, økonomisk model, der skulle håndtere den forventede flygtningestrøm, som i øvrigt aldrig blev en realitet. Men allerværst er, at vi som samfund står tilbage med nogle elever, som er blevet svigtet fundamentalt i skolen, fordi modtagelsen af elever er druknet i et narrativ af, at bare eleverne bliver placeret direkte i en klasse ved siden af en kammerat, så lærer man sproget. Sprog smitter ikke, det er der evidens for. Dansk er ikke et verdenssprog, som engelsk eller arabisk, derfor kan man ikke sammenligne modtageundervisningen i Danmark med f.eks. England.

Ovenstående nedslag er ikke kun et problem på skolerne i Assens, men er dækkende landet over.  Det har vi i DLF løbende fået tilbagemeldinger fra de pædagogiske ansvarlige i de lokale kredse. Nu er hyrdebrevet sendt ud til kommunerne, og derfor må skolerne kunne forvente, at forvaltninger rundt om i landet giver basisundervisningen et eftersyn og handler ansvarligt sammen med lærere og ledere -  for god skole laver vi sammen!

Charlotte Holm

Charlotte Holm. Hovedstyrelsesmedlem i DLF siden 2016, medlem af Overenskomstudvalget. Da jeg har været lærer siden 1988 i Vollsmose, er jeg stærkt optaget af elever, hvis socioøkonomiske baggrunde og sproglige forudsætninger kræver en særlig indsats. Folkeskolen er det sted, hvor vi kan være med til at bryde den sociale arv, men det kræver et andet seriøst fokus fra politisk side, end det vi hidtil har set. Der skal et fagligt fokus på både modtageundervisningen og på den supplerende støtte, hvis man vil skabe en reel forandring for disse elever.