BLOG
Empty article - Subtitle
Internettet hører ikke hjemme i folkeskolen!
Hej bloggen. Denne historie starter – som mange gode historier gør – med en mand, der hedder Ole.
Ole elsker internettet. Tror jeg. Han taler i hvert fald meget om både internettet og om alle de mange nye digitale ting, som vælter ind i vores liv. Jeg kan endda nok kalde ham nørd uden at han føler sig nedgjort. Og jeg elsker nørder, der taler om det, de går op i. Så jeg tog til Sydfyn en weekend sammen med en masse andre lærere fra hele landet. Her mødte vi Ole. Ole Sejer. Ole holdte et langt og fantastisk oplæg om big data, teknologiforståelse og mange andre skræmmende og fascinerende ting. Men dette indlæg handler om hans første og vigtige, store pointe.
Er virkeligheden og den digitale verden ligeværdige?
Ole mener, at skolen skal acceptere og bruge den situation, at skoleelever ikke skelner mellem den virkelige verden og den digitale. Begge steder er lige virkelige og lige gyldige for dem. Han siger, at hvis vi skal blive bedre til at undervise eleverne, så skal vi bruge fagbegreber fra deres verden. Altså vi skal kunne bruge Streak, Vlog, Influencers og sige ”hej bloggen”. Vi skal anerkende deres verden og sætte vores undervisning i relation til den.
Og her synes jeg Ole fejler. Først og fremmest har det aldrig været skolens opgave at bruge fagbegreber fra elevernes verden. Ingen lærere brugte spejder-sprog, nørdede rockbands eller fodbold-lingo da jeg gik i skole, og måske var det faktisk helt fint. Men hvad værre er, og hvad jeg nu er kommet til at erkende. Vi må på ingen måde undervise eleverne i at internettet er en del af virkeligheden. Vi må ikke acceptere det. Tværtimod.
Her trækker jeg lige folkeskolens formålsparagraf med ind, men det gør jeg faktisk kun fordi Ole selv gjorde det. Han taler om stk3 (og stor ros til en forsker, som nørder den paragraf ligeså meget som vi lærere selv gør). ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter....”. Ole kommer med gode eksempler på hvordan unge i dag bruger internettet til at være deltagende, tage medansvar og forholde sig til rettigheder. Men hvad Ole glemmer er resten af sætningen: ”... i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.
Alt hvad du gør kan og vil blive brugt imod dig - især på internettet.
Internettet er ikke Danmark. Internettet er et samfund, men det er ikke styret af nogen. Derfor er internettet ikke et samfund med frihed og folkestyre. Man er ikke fri på internettet. Jo du kan gøre stort set hvad du vil, men du kan aldrig regne med konsekvenserne, for der er ingen regler, og internettet glemmer aldrig. Alt hvad du gør kan og vil blive brugt imod dig. Og internettet er på ingen måder et samfund med folkestyre. Tværtimod. Det er store virksomheder som ejer størstedelen af internettet, og brugerne har ingen magt. Ingen at stille til ansvar. Internettet er ikke demokrati, der er ikke ligeværd, og der er slet ikke åndsfrihed. Tænk bare over tonen på sociale medier – man skal ikke sætte et komma forkert før man får verbale tæsk.
Problemet er, at når vi lærer vores unger om et samfund med frihed og folkestyre, om solidaritet og ligeværd, så tror de, at det også findes ude på internettet. Når man til fodboldtræning lærer, at modstanderen hjælper dig op igen når du er faldet, så tror man at verden er sådan. Og det bør den være, i et samfund med demokrati. Men ingen hjælper dig op på internettet når du vælter. Når mine elever eksempelvis gerne vil lade firmaerne bag alle deres apps overvåge dem, så er det fordi de lever i et samfund med frihed og folkestyre – de er vant til, at der er regler som skal respekteres, et sikkerhedsnet hvis noget går galt. Men det er der ikke på internettet. Når først deres nøgenbilleder er delt derude, så kan intet retssystem hjælpe dem. De elsker det for de har ingen pligter på nettet, men de glemmer at de heller ikke har nogen rettigheder.
Hver gang vi bruger internettet i undervisningen, så er vi med til at skabe den tro, at internettet er sikkert, at der er et sted med frihed og folkestyre. Derfor bør vi alle sammen lytte til Ole Sejers seje tanker om teknologi i undervisningen. Men vi bør også stille os selv et virkelig vigtigt spørgsmål: Hører internettet overhovedet hjemme i folkeskolen?
Disclaimer: indlægget indeholder overdrivelse og provokation for at skabe en debat om måden vi bruger og inddrager internettet i vores undervisning.
