Øget didaktisk frihed, vægtning af folkeskolens formål, faglige mål og professionel dømmekraft

Rådgivningsgruppen, som Merete Riisager nedsatte, er i onsdags kommet med deres anbefalinger. Den består af fem pejlemærker.

Pejlemærke 1: 

Færre bindinger skal give øget lokal og didaktisk frihed til skoler.

Detailstyringen skal væk. Lærere skal selv træffe egne fagligt begrundende valg ift. deres undervisning. “Udgangspunktet er de fagprofessionelles dømmekraft”. Dejligt. 

Det tror jeg faktisk godt, at vi kan.

Skoleleder og kommuner kan dog stadig detailstyre, så vidt jeg forstår anbefalingerne. Men vi tror på, at de går i dialog med os, der dagligt planlægger, udfører og evaluerer undervisningen.

Pejlemærk 2:

Vejledningen skal forankres i folkeskolen formål.

“Samfundets trosbekendelse til fælles værdier”, som anbefalingen citerer Knud Heinesen for at kalde folkeskolens formål. Det er dét, vi i Danmark ønsker at give videre til de næste generationer. Ser frem til at læse en ny vejledning - med et nyt fokus.

Dét er knagme et godt pejlemærke. 

En dag ud i fremtiden kan folkeskolens formål måske række helt ind i måden, vi evaluerer/bedømmer vores elever på. (Væk fra den kvantitative evaluering, som i mine øjne giver ubrugelige data. I nogle kommuner skal elevplaner genereres i MeeBook, hvilket er helt tåbeligt (Se evt. tidligere blogindlæg (https://www.folkeskolen.dk/615265/anders-foraeldre-kan-nu-faa-at-vide-om-anders-kender-til-folkeeventyrs-oprindelse---og-288-andre-ting) - og fokus på karaktergennemsnit ved FP9 kan måske formindskes og tages som det, det er: Et mere eller mindre tilfældigt øjebliksbillede af én gruppe elever — i lige præcis den genre/forfatter/periode, de er oppe i. (B-prøveformen er dog ikke lige så tilfældig som A-prøveformen) (Egentlig synes jeg ikke, at en klasses karaktergennemsnit kan bruge til så meget. Men det er en anden historie…)

Pejlemærke 3: 

Undervisningens tilrettelæggelse ud fra folkeskoleloven

Igen. Godt pejlemærke som henviser til indhold, undervisnings- og arbejdsformer og metoder.

I folkeskolens §5 står: "Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger."

Sammen med min læreruddannelse og formålsparagraffen behøver jeg faktisk ikke mere…

Det giver god mening, som nogen siger. Og tror faktisk, at vi allerede gør det.

Pejlemærke 4: 

Faglige mål som central didaktisk kategori

Faglige mål - og en didaktisk brug af dem - er, som rådgivningsgruppen skriver "...ikke en teknisk øvelse, men en kompleks praksis". Mange faktorer spiller ind, når ens planlægning af undervisning skal omsættes i klasselokalet. Vi skal kende vores faglige mål - og de skal passes ind i den kontekst, de skal formidles i/arbejdes med/undersøges og fordybes i. Den tror jeg faktisk, at vi har fanget - og hele tiden har gjort. Først implicit - dernæst eksplicit. 

Pejlemærke 5: 

Styrkelse af den professionelle dømmekraft

“Dømmekraft er evnen til at vurdere sikkert og rigtigt. Vi udøver vores professionelle dømmekraft i situationer, hvor der ikke foreligger nogen instruks for, hvad vi skal gøre, fordi situationen er kompleks og uforudsigelig.” 

Nogle af nøgleordene her er “kompleks” og “uforudsigelig” - det er nemlig dét, vores hverdag er med forskellige fag, forskellige elever, forskellige reaktioner, relationer og situationer.

Det ved jeg, at vi kan leve op til - vi gør det hver eneste dag. 

Intensionen er der. 

-Og denne gang ser det ud som om, at lærerne kan få indflydelse på deres egen undervisning. 

Link til tidligere artikel på folkeskolen.dk, hvis du vil læse mere:

https://www.folkeskolen.dk/638069/raadgivningsgruppe-maal-i-skolen-skal-have-en-ny-betydning