I lyset af livet

Hvad vil det sige at blive til? Hvad vil det sige at blive fri? Hvad vil det sige at leve sammen?

Der er netop udkommet en bog om pædagogikkens væsen, betitlet Pædagogikkens evige genkomst - i lyset af livet. Den er egentlig en samling af mine blogindlæg på hjemmesiden www.folkeskolen.dk fra efteråret 2011 til efteråret 2014 – plus lidt ekstra materiale. Samtlige indlæg er bragt i deres oprindelige form, og kun enkelte slåfejl er blevet rettet. Ideen med at udgive disse ellers elektroniske tekster i bogform opstod undervejs i blogskriveriet, da jeg erfarede, hvor velegnet genren var til at arbejde mere essayistisk med sproget end jeg normalt har mulighed for i mit akademiske arbejde. Hurtigt erfarede jeg nemlig, at bloggenren er mere fri og nærmest indbyder til en mere åben formidling, hvilket inviterer til leg med sproget og det, Søren Kierkegaard ville kalde ”virkningstekster”. Imidlertid er bloggenren også flygtig, og uanset, hvor gennemarbejdet en tekst er, forsvinder den hurtigt i mediebilledet. Endvidere lider blogindlægget også af den begrænsning, som alle elektroniske tekster har – bundetheden til skærmens flimrende væsen. Hvorfor ikke gøre denne form for faglig formidling tilgængelig i bogform?

Egentlig kom det som en overraskelse, da jeg blev tilbudt at blive blogger på www.folkeskolen.dk tilbage i 2011. Jeg havde i nogle år, sideløbende med mit øvrige virke som faglitterær forfatter, siddet i redaktionen på tidsskriftet Specialpædagogik, der har nogle samarbejdsflader med fagbladet Folkeskolen, og i den forbindelse blev jeg spurgt, om jeg ville udvide mit forfattervirke til også at omfatte bloggenren. Som mere eller mindre konstant skrivende forfatter var dette selvfølgelig et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til: Et frit afløb for de mange ord og tanker, der ofte hobede sig op!

Til en start havde jeg - trods denne umiddelbare entusiasme - ingen ide om, hvordan man skriver en blog, og min indledende ide var skiftevis at skrive om almen- og specialpædagogik. Dette gjorde jeg også i den første tid, men hurtigt viste det sig, at især politiske forhold mere eller mindre tvang mig til at ændre bloggens karakter. Det store skifte kom for mit vedkommende, da det stod klart, at SSFR-regeringen på ingen måde havde tænkt sig at gøre op med VK-regeringens instrumentalisering af dansk pædagogik, men snarere radikaliserede den triste tendens. Derfor endte bloggen med at blive en polemisk kampplads i samtidskritikkens tegn, og derfor finder jeg det vigtigt at bevare den i bogform. En anden ting, der også står mig klart, når jeg læser de mange sider igennem er, at kvaliteten i mine øjne stiger markant undervejs – fra de første usikre forsøg med genren til de mere selvsikre og krasbørstige indlæg til slut.

Da jeg i forbindelse med redigeringen af bogen gennemlæste de mange indlæg, fandt jeg endvidere, at de kan inddeles i nogle overordnede, tematiske kategorier.

Nogle indlæg omhandler i særlig grad menneskets væren i det pædagogiske møde, og er mere eller mindre filosofiske betragtninger på eksistentielle spørgsmål af forskellig karakter. Det gælder især indlæggene "Produktive individer", ”Eksisterer friheden?”, ”Til ungdommen!”, ”Til erhvervslivet” og ”Skitser til en roman”.

En anden kategori omhandler spørgsmål om normalitet, afvigelse, inklusion og specialpædagogik, og fokuserer især på etikken desangående. Det gælder indlæg som ”Normalitet og afvigelse”, ”Den gode handling”, "Kampen mod overflødighed og umyndighed", "Hvem skal vi inkludere? "Har du lyst til at blive inkluderet?", samt "Den postinkluderende skole: Mennesket og fællesskabet som pædagogisk ideal."

En tredje kategori sammenfatter indlæg, der forholder sig mere alment til den skolepolitiske strømning, der så markant sætter sig igennem med projektet Ny Nordisk Skole, gymnasiereformen og reformen af læreruddannelsen. Eksempler herpå er indlæg som ”Nye veje til det samme”, "Et spørgsmål om magt: Død over uddannelseskulturen!", "Ny nordisk skole som ukonstruktiv selvmodsigelse", ”Fremtidens folkeskole – uden fortid” og ”Teknokratens hjerte”.

En fjerde kategori omhandler den ensretning af dansk pædagogik, der aktuelt orkestreres af en meget lille gruppe forskere og politikere. Det gælder fx indlæg som ”Når livet bliver en opgave”, ”Oligarkerne og idehistorien” og ”Oligarkerne og magten”.

En femte kategori kunne være de indlæg, der stiller skarpt på en af effekterne af førnævnte ensretning, og diskuterer vilkårene for en fri debat om pædagogik. Det gælder især indlæg som "Det evidente forår: Pædagogikkens moderne deroute", ”Hvad er en skoledebat”, og især indlæggene om Agedrup-skandalen; ”De forbudte ord”, ”En lærers første pligt”, ”Et eventyr”, samt ” Om at være konstruktiv”.

En sjette kategori sammenfatter indlæg, der på forskellig vis omhandler lærerens rolle og praksis. Det gælder især indlæg som ”Den pædagogiske refleksion”, case-serien og ”Hvad gør den gode lærer?”.

En syvende kategori kunne være de indlæg, der filosoferer over begreberne pædagogik, tid og historie – og sammenhængen her imellem. Det gælder særligt ”Slutningen og den nye begyndelse”, ”Dengang Danmark blev nr. 1” og ”Pædagogikkens evige genkomst”.

En sidste kategori bør reserveres til skolereformens indførelse i 2013. Her er følgende indlæg selvskrevne: ”De uopslidelige”, "Ophør eller oprør?! En diskussion af lærerstandens muligheder i den uddannelsespolitiske krise. Første del", "Ophør eller oprør?! Anden del" og; "Ophør eller oprør?! Tredje del".

Flere indlæg kan sagtens placeres i to eller flere kategorier på samme tid, og det skal understreges at ovenstående inddeling alene er udtryk for en retrospektiv betragtning – der var ingen sådan plan, da jeg begyndte. Tværtimod var ideen som nævnt at skrive skiftevis om almen- og specialpædagogik. Den store kategoriale variation opstod først undervejs i bloggens udarbejdelse.

Det er mit håb, at mange læsere vil finde Pædagogikkens evige genkomst anvendelig som kilde til en brydningsfuld tid i dansk pædagogik, ikke mindst som en slags dokumentation for, at kritiske tanker faktisk blev tænkt, mens så mange havde travlt med at løbe efter PISA-målinger og effektiviseringsøvelser. Endvidere håber jeg, at bogens tekster, ordnet i bogform, kan inspirere til videre tænkning indenfor det pædagogiske område.

Vigtigst er det, at forlaget Nyt Askov, der udgiver bogen, gør en stor indsats for at genskabe en demokratisk og åndfuld samtale i Danmark. Besøg gerne forlagets hjemmeside, og se det fine katalog af stærke og væsentlige udgivelser. Det hele foregår non profit, også udgivelsen af denne bog, der kan bestilles her: http://nyt-askov.dk/ og her: Praxis.

Litteratur:

Mårtensson, Brian Degn (2015): Pædagogikkens evige genkomst – i lyset af livet. Nyt Askov.

#Fil 1