Mette Frederiksen

Blog

Vejledende mål kan skabe en helt ny folkeskole

De 3.170 færdigheds- og vidensmål er blevet vejledende. I næste uge fremlægger Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe vores anbefalinger til, hvilke konsekvenser den politiske beslutning kan og bør få. Beslutningen kan meget vel betyde et afgørende dødsstød til den rigide målstyring og en stor mulighed for - for alvor - at vende de sidste års politisk-pædagogiske strømninger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er store forandringer på vej. Med den politiske beslutning om at gøre færdigheds- og vidensmålene vejledende er der lagt op til en helt anden pædagogisk og didaktisk tænkning end den, vi har set de sidste efterhånden mange år.

Mette Frederiksen

Folkeskolelærer, debattør og foredragsholder. Medlem af Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe omkring vejledende Fælles Mål samt arbejdsgruppen omkring elevplaner og medlem af formandskabet i Rådet for Børns Læring. Opererer med begrebet "formålstyret undervisning" i folkeskolen, hvis hovedtanke er at skabe faglig og didaktisk forbindelse mellem skolens og fagenes formål og den konkrete undervisning. "Formålstyret undervisning" forsøger - i modsætning til den stramme læringsmålstyring - at fastholde et bredt lærings- og dannelsessigte med undervisningen. Beskæftiger sig i den forbindelse også med de digitale læringsplatforme, elevplaner og de nationale test. Har egen foredragsvirksomhed med navnet "Formålstyret Undervisning".

Kan ændre praksis markant

Skeptikere mener, at den politiske beslutning aldrig kommer til at få praktisk betydning ude på skolerne. Det er jeg ikke enig i. Et meget omfattende apparat er sat i gang, og opgaven er at implementere ændringerne helt ude i 4b’s og 7a’s klasselokale en mandag morgen i august.

Politikerne ønsker med deres beslutning, at man i folkeskolen bevæger sig væk fra den rigide målstyring. De øvrige elementer i folkeskolens målhierarki skal fylde mere i undervisningen. Det handler om skolens formål, fagenes formål, kompetencemålene og færdigheds- og vidensområderne. Man understreger altså, at undervisning i folkeskolen ikke alene skal udspringe af helt snævre læringsmål, men i højere grad af overvejelser over, hvad hele formålet med skolen, faget og undervisningsforløbet skal være.

Elevernes udbytte udvides

Eleverne får et andet udbytte af deres skolegang, når skolens og fagenes formål fylder mere. Nu handler det ikke bare om at få eleverne til at lave bl.a. en kompositionsbeskrivelse og en sproglig analyse af HC Anderens Fyrtøjet, tjekke om de kan eller ikke kan og indtaste resultatet i en læringsplatform. Når formålet træder tydeligere frem, er læreren nødt til også at overveje, hvilken forbindelse der kan skabes mellem det faglige stof, Fyrtøjet, og eleverne. Hvad sker der, når eleverne spejler deres egne erfaringer og tilværelsesforståelser i eventyrets tema og budskab? Hvad betyder eventyret for elevernes forståelse af sig selv og verden? Hvordan formidles eventyret, så det bibringer eleverne en æstetisk oplevelse og forståelse?

Formålet ændrer undervisningens fokus

Formålet sætter et andet fokus i undervisningen, end den stramme læringsmålstyring har gjort det. Elevernes udbytte udvides, og i mine øjne ser det ud til, at vi nu – endelig – kan vende tilbage til en folkeskole, hvor der både er plads til den kortsigtede, målbare læring og til den undervisning og læring, der udvider horisonter, præger elevernes subjektive verden og sætter fag og stof ind i meningsfulde sammenhænge.

Grib mulighederne for at lave lokale forandringer     

Der er muligheder for store forandringer allerede fra starten af det kommende skoleår. Hold øjne og ører åbne, for der vil være masser af inspiration at hente til at udvide og ændre fokus for undervisningen. Vi kan skabe en helt ny folkeskole – eller vende tilbage til nogle af tidligere tiders helt afgørende pædagogiske og didaktiske værdier.