Mette Frederiksen

Blog

Hvis Hjulmand havde mig på holdet

Ifølge den nye aftale om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vil man slå hårdt ned på de dårligst præsterende skoler. Men giver det mening i en tid, hvor 18% af folkeskolernes lærere ikke har en læreruddannelse? Det svarer vel til at sætte Kasper Hjulmand under skarpt tilsyn og true ham med fyring, hvis han ikke fik en stjernespiller ud af mig på rekordtid.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nye aftale indeholder en række initiativer til at sikre skolernes kvalitet. Skoler med kvalitetsudfordringer skal opdages hurtigt, så der kan sættes ind med relevante tiltag tidligt for at vende udviklingen. Kommunerne skal hjælpe og støtte de skoler, der ikke formår at tilbyde et læringsmiljø af tilstrækkelig kvalitet - fx ved, at kommunalbestyrelserne får besked fra ministeriet om, at de skal forbedre skolernes resultater. De skoler, hvor det over længere tid står særligt slemt til, udtages til ministerielt tilsyn, der blandt andet indbefatter rådgivning fra ministeriets læringskonsulenter. Hvis intet fører til den ønskede udvikling af skolens resultater, kan ministeren i sidste ende lukke en skole.

Mette Frederiksen

Folkeskolelærer, debattør og foredragsholder. Medlem af Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe omkring vejledende Fælles Mål samt arbejdsgruppen omkring elevplaner og medlem af formandskabet i Rådet for Børns Læring. Opererer med begrebet "formålstyret undervisning" i folkeskolen, hvis hovedtanke er at skabe faglig og didaktisk forbindelse mellem skolens og fagenes formål og den konkrete undervisning. "Formålstyret undervisning" forsøger - i modsætning til den stramme læringsmålstyring - at fastholde et bredt lærings- og dannelsessigte med undervisningen. Beskæftiger sig i den forbindelse også med de digitale læringsplatforme, elevplaner og de nationale test. Har egen foredragsvirksomhed med navnet "Formålstyret Undervisning".

Kan ikke-uddannede løfte en skoles kvalitet?

Selvfølgelig skal alle skoler landet over gøre sig meget umage for at lave den bedst mulige skole for deres elever. Det er indiskutabelt. Lærere, pædagoger og ledere skal stå på tæer og mobilisere alle gode pædagogiske og didaktiske kræfter og evner for at sikre en undervisning af høj kvalitet. Men når man konstaterer, at kvaliteten på nogle af landets skoler ikke er tilfredsstillende, er det altså helt afgørende at kigge på, hvilket ”hold” af lærere en skole kan stille. I nogle kommuner er op mod 30% af lærerstillingerne besat af ikke-læreruddannede! Kan man forlange af dem, at de skal tage ansvar for et omfattende kvalitetsløft?

Læreruddannede løfter eleverne bedst

Ikke-læreruddannede kan ikke levere samme kvalitet som læreruddannede. En ny undersøgelse fra tænketanken Cevea viser, at kommuner med flest uddannede lærere i folkeskolen er bedst til at løfte eleverne fagligt. Selvfølgelig, fristes man til at sige. Der er altså al mulig grund til at tro, at man ved at løse problemet med lærermangel i folkeskolen har langt større chancer for at skabe et fagligt løft end ved at sætte ind med kommunale eller statslige tiltag. Ikke-uddannede kan ikke løfte eleverne tilstrækkeligt. Så lad os nu sætte alle sejl til for at få mange flere uddannede lærere på holdet. Kasper Hjulmand kan ikke - uanset hvor dygtig en træner, han er - få en stjernespiller ud af mig.

Man kan ikke skabe større succes, end man har ”spillermateriale” til.