Mette Frederiksen

Blog

Brug for flere typer af faglige test

De seneste PISA-resultater er landet, og i kølvandet herpå diskuteres testenes kvalitet. Men diskussionerne mangler ofte blik for, at der er behov for forskellige typer af test afhængigt af, hvem målgruppen er: det politiske system eller lærerne og de enkelte skoler.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det politiske system – stat og kommuner – har selvfølgelig brug for at vide, hvordan det står til med kvaliteten ude på de danske skoler. Det er en helt legitim og også nødvendig interesse at have som det system, der skal føre tilsyn med skolerne. Hertil kan PISA-testene, afgangseksamenerne eller en eller anden form for national test være et fint redskab – vel at mærke hvis testene måler bredt inden for det enkelte fags kompetenceområder, hvis de leverer valide resultater, og hvis lærerne gives mulighed for at tolke og kommentere resultaterne.

Mette Frederiksen

Folkeskolelærer, debattør og foredragsholder. Medlem af Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe omkring vejledende Fælles Mål samt arbejdsgruppen omkring elevplaner og medlem af formandskabet i Rådet for Børns Læring. Opererer med begrebet "formålstyret undervisning" i folkeskolen, hvis hovedtanke er at skabe faglig og didaktisk forbindelse mellem skolens og fagenes formål og den konkrete undervisning. "Formålstyret undervisning" forsøger - i modsætning til den stramme læringsmålstyring - at fastholde et bredt lærings- og dannelsessigte med undervisningen. Beskæftiger sig i den forbindelse også med de digitale læringsplatforme, elevplaner og de nationale test. Har egen foredragsvirksomhed med navnet "Formålstyret Undervisning".

Kontrol og undervisning er to forskellige ting

Men standardiserede, nationale test er ikke anvendelige som pædagogisk redskab for den enkelte lærer. Det kan der være flere grunde til, og én af de vigtigste er, at der meget ofte vil være brug for at teste eleverne i en klasse med forskellige test. Som lærer skal man følge den enkelte elevs faglige udvikling. Men den faglige spredning i en klasse kan typiske spænde over 2-3 år. I en 4. klasse vil man fx ofte have elever, der læser som normen for 2. klasse, og andre, der læser som gode 5. klasses-læsere. Det siger sig selv, at man ikke vil kunne påvise disse elevers udvikling med den samme test.

Lærerne må have frihed til at vælge de mest egnede test

Man er altså nødt til at adskille de forskellige testsystemer afhængigt af, om formålet er politisk-kontrollerende eller pædagogisk. Når en test skal bruges som pædagogisk redskab, der tydeliggør den enkelte elevs udvikling for læreren og danner udgangspunkt for undervisning, må læreren have frihed til at vælge den test, der egner sig bedst til den enkelte elev. I praksis er det selvfølgelig ikke muligt at teste alle elever individuelt – det tillader hverken økonomien eller tiden, men ofte vil det kunne lade sig gøre at bruge fx to eller tre forskellige læsetest i en klasse. Det giver ingen mening, at elever, der læser svarende til normen for 2. eller 5. klasse, skal igennem den nationale test for 4. klasse.

Forskellige test til forskellige formål

Når vi drøfter nationale test, PISA osv., er det altså helt afgørende at gøre sig formålet med testningen klart. Og det er i mine øjne også helt nødvendigt at operere med forskellige test- eller evalueringssystemer til forskellige formål. Det er utopi at tro, at én test kan dække alle de evalueringsbehov, som skolens mange interessenter helt naturligt har.