Regeringens folkeskoleudspil er for erhvervsrettet

Regeringen er ved at lancere en samlet reformplan på uddannelsesområdet, og foreløbig er der kommet to udspil: Forberedt på fremtiden I, der omhandler universiteterne, og nu Forberedt på fremtiden II: Frihed og fordybelse - et kvalitetsprogram for folkeskolen. Den samlende titel, Forberedt på fremtiden, lancerer en kurs for reformen, som er tydelig i udspillet om folkeskolen: Centralt står det, at regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne, og at folkeskolen er en vigtig brik i den plan. Udspillet skal give flere elever lyst til at vælge en erhvervsuddannelse.

Skolens dobbelte formål bringes i ubalance

Folkeskolen har til alle tider haft et dobbelt formål: at kvalificere til videre uddannelse og at danne myndige, frie mennesker, som har taget del i en bred tilværelsesoplysning igennem deres skolegang. Dobbeltheden fremgår af folkeskolens formålsparagraf. Men i regeringens udspil er fokus på det videre uddannelsesvalg og erhvervslivets behov så markant, at der skabes ubalance i skolens dobbeltrettede opgave. Udskolingselever skal kunne komme i juniormesterlære. Erhvervslivet skal repræsenteres i skolebestyrelsen. ”Uddannelse og job” skal være et nyt fag i udskolingen. Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Og i udspillet hedder det, at skolens fornemste opgave er at ”forberede børn og unge til videre uddannelse og job og give dem lyst til at lære mere.”

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati 

Men det er ikke rigtigt. Skolens opgave er så meget mere og så meget større. Den skal ikke kun skabe karriereveje for eleverne. Den skal ikke mindst være grobund for det fremtidige demokrati ved at udvikle elevernes åndsfrihed og sans for ligeværd. Den skal tilbyde en bred tilværelsesoplysning. Og den skal via ”oplevelse, fordybelse og virkelyst” udvikle elevernes erkendelse og fantasi og lære dem at tage stilling og handle i deres fremtidige liv med sig selv og hinanden. Det står i skolens formålsparagraf. Der er meget på spil i skolen. Med regeringens udspil lykkes det i bedste fald at få lidt flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Men vi risikerer også at udsulte og svigte demokratiet, åndsfriheden og de unge menneskers myndiggørelse og forståelse af tilværelsens mange facetter.

Gentag ikke skolereformens fejltagelser 

Et større fokus på æstetiske og håndværksmæssige aktiviteter i skolen er spændende og vigtigt. Det samme gælder mere praktik for alle og flere praktiske prøveformer. Men vi skal passe på, at vi ikke forskyder balancen og ødelægger ligevægten i skolens dobbelte opgave i vores iver efter at styrke erhvervsuddannelserne. I 2014 blev balancen også forskudt med skolereformen. Her blev den snævre og målbare læring favoriseret i en sådan grad, at skolens brede, langsigtede og dannende opgave helt forsvandt ud af syne. Målet var at klare os bedre i internationale tests. Og det fik store negative konsekvenser. Lad os ikke lave den samme fejl igen. Skolens formål er flertydigt. Og det er al skolepolitik nødt til at have øje for.