Nationale test: Drop intentionen om at skabe overblik over en årgangs faglighed

Én ting er sikker: Det er spild af tid og kræfter at benytte ubrugelige og usikre test. Så derfor skal de selvfølgelig droppes i deres nuværende form. Men skal de afskaffes i det hele taget?

National gennemsigtighed er en utopi

De nationale test benyttes i høj grad til at sammenligne skoler inden for en kommune og på landsplan. Og ministeren plæderer netop for, at der skal være denne kommunale og nationale gennemsigtighed. På folkeskolen.dk siger hun: "De [nationale test] er det eneste værktøj, vi har, der gør det muligt at følge fagligheden for en hel årgang."

Men at ville skabe gennemsigtighed i forhold til en hel årgangs faglighed er utopisk og ingenting værd. Der kan ligge så mange forklaringer gemt bag en klasses testresultat, og de forklaringer synliggøres aldrig i digitale, nationale test.

Hvad nu, hvis en klasses resultat præges af ringe og utidssvarende it-udstyr?

Eller af en langtidssygemeldt lærer?

Hvordan vil man tage højde for, at nogle elever præsterer ringere i en test, der synes langt mere ”alvorlig” end øvrige test, fordi den munder ud i en officiel skrivelse til forældrene med selveste ministeriet som afsender?

Hvordan vil man ift. den nationale test i læsning forholde sig til, at forskning viser, at elevers læseforståelse er ringere ved skærmlæsning end ved læsning på papir eller i bøger?

Eller hvad skal man tænke om resultaterne på en skole, hvor måske 15% af lærerne ikke er læreruddannede?

Lærere og ledere kan vurdere faglighed og udvikling

Der er så mange gode grunde til at droppe tanken om at ville skabe et validt billede af en årgangs faglighed. Også selv om man eventuelt skulle blive i stand til at korrigere de nuværende nationale test, så de ikke var behæftet med så stor usikkerhed og så mange fejl.

Kommunal eller national gennemsigtighed er en utopi.

Hvad der derimod er helt rimeligt og også ønskværdigt er intentionen om, at man på den enkelte skole får reelle muligheder for at skabe sig et overblik over hver enkelt elevs faglige niveau og udvikling og forholder sig til, om den er tilfredsstillende. Det er en opgave for lærerne i samarbejde med skolelederne og evt. faglige ressourcepersoner og pædagogiske konsulenter. Når de mennesker, der kender og følger eleverne i deres daglige arbejde, sætter sig sammen om at vurdere fagligheden og iværksætte tiltag, der støtter en elevs udvikling bedst muligt, kan man netop tage højde for alle mulige faktorer, der måtte influere på de faglige resultater og læringsmulighederne. Det er dét, der er brug for. 

Så ja: I alle henseender bør man droppe intentionen om at benytte sig af nationale test til at følge en årgangs faglighed. Der bør i stedet skabes betingelser for, at de forskellige lokale, professionelle kræfter kan sættes ind på en saglig, nuanceret vurdering og udvikling af elevernes faglighed.