OK18: Kommission forpligter sig på skolens dannelsesopgave. Tør man tro på dét?

Læringsmålsparadigmet, der vandt indpas med skolereformen, er under afvikling. Det er yderst positivt. Der er sagt og skrevet meget om, hvilke konsekvenser stram målstyring, synlig læring og den data- og konkurrencestyrede evalueringskultur har for elevernes dannelse, faglighed og trivsel. Og en opblødning er heldigvis i fuld gang. Dannelsesbegrebet er igen blevet en del af den pædagogiske debat. Og Folketinget har gjort op med den rigide målstyring ved at gøre folkeskolens 3.170 færdigheds- og vidensmål frivillige. Heri ligger en tilkendegivelse af, at skolens og fagenes formål skal fylde mere i undervisningen, og at dét kræver, at lærerne gives deres didaktiske dømmekraft tilbage. De skal kunne tilrettelægge undervisning på mange forskellige måder under hensyn til formålet. Man har omsider erkendt, at undervisning ikke kan konceptualiseres, som det skete, da læringsmålstyringen med reformen blev den eneste gyldige undervisningsmetode.

Pædagogisk nytænkning

Hvis kommissionen vil tage ansvar for skolens dannelsesopgave, kræver det en gennemgribende, pædagogisk nytænkning, som godt nok er ved at få vind i sejlene ministerielt. Men tør man tro på, at det også kan ske i KL?

Øget tid til didaktisk refleksion

At udøve sin didaktiske dømmekraft professionelt og leve op til skolens dobbelte formål kræver ydermere øget tid til refleksion. Og dermed mindre tid til undervisning. Det vil være en enorm kovending, hvis man fra arbejdsgiverside medgiver dét. Tør man tro på, at det vil ske? Tør man tro på, at både KL og FF har gennemtænkt, hvad det vil sige at forpligte sig på skolens dannelses- og uddannelsesopgave? Man kan kun håbe det. Det bliver altafgørende for folkeskolens fremtid.